PaaPinden.dk

Hvorfor strikke? Ja hvorfor egentlig ikke?
  • English
  • Dansk

Blog 2010

Fåreavlernes julemarked - det kan nås endnu

Posted by KnittingDane on søn, 2010-11-28 00:05
Ældstebarnet

I sne og slud - vi MÅ altså ud! Der er jo uld i vente, og rigeligt af det!

Jeg må dog indrømme, at det var en hård omgang at komme frem med barnevogn i sneen. Togene kørte jo selvfølgelig ikke til Østerport, så udover at forcere snemasser, måtte vi også ud på en lille omvej. Ventetiden ved busstoppestedet i sne og slud var mindre sjov for teenageren, som i dagens anledning havde iført sig sine dejligt varme (:host:) Converse-sko.

Men fin det var hun - og skønt var det, at jeg kunne lokke hende med

Her er hun så, ældstebarnet - med sit smukke røde hår

Besøg af strikketøser og TV-Ishøj

Posted by KnittingDane on ons, 2010-11-17 22:45
TV-strik

I dag har jeg haft besøg af en hel flok strikketøser og et tv-hold fra TV-Ishøj. Superhyggeligt som altid at strikkenørde og gramse garn hele dagen - og ikke mindst at gufle hjemmebag og proppe sig med luksusflødeboller - og nyde lækre babyer ej at forglemme. Det må klart gentages.

Men pudsigt er det nu mødes med en flok kvinder, hvor man kender de fleste, men alligevel ikke har mødt halvdelen IRL før (IRL = i den virkelige verden). 'Netnichefora' er en skøn opfindelse - her er rig mulighed for at mødes med ligesindede og nørde sammen og hver for sig på en og samme gang.

Når optagelserne til udsendelsen er blevet færdigredigeret, vil udsendelsen blive vist på TV-Ishøj og lagt op på youtube - det bliver cirka i starten af december - jeg giver selvfølgelig et nys når tid er.

Her lidt stemning fra dagen...

Jeg fik selvfølgelig slet ikke en gang taget et billede af bordet propfuld af garn - vi strikkede og nørdede, så alt andet blev glemt - selv kaffen! Men her er dog lidt rester.

Thoras Tæppe - og snigergaven...

Posted by KnittingDane on fre, 2010-11-12 15:45
Thoras Tæppe

Min mor syr patchwork og quilter til den helt store guldmedalje - jeg er vild med hendes projekter. Som en del af bedstemor-gerningen har hun valgt at sy et tæppe til hvert barnebarn, som gives i barselsgave.

Vi er meget taknemmelige

Indtil videre har tæpperne været syet som brugstæpper - men denne gang mente min mor, at vi havde nok af den slags (det er jo, hvad der sker når vi bliver ved med at få børn...). Derfor valgte min mor at sy et vægtæppe denne gang, og det MÅ altså bare vises frem.

Min gillikrog - et lettere forsinket indlæg

Posted by KnittingDane on fre, 2010-11-12 13:29
Gillikrog

Jeg strikker praktisk taget alle steder jeg befinder mig - i køen i supermarkedet, på biblioteket, på legepladsen etc. Derfor havde jeg ledt længe efter en gillikrog til mit garn. En gillikrog er en lille krog man i gamle dage brugte til at fastgøre garnet til tøjet, så man kunne strikke, mens man gik.

Sidste år kom min mor så med en til mig til min fødselsdag. Hun havde fundet den på Herning Museum.

Vi har vel alle været begyndere...

Posted by KnittingDane on tor, 2010-11-11 13:29
Vi har vel alle været begyndere...

Under min søgning efter garn til brysthuen faldt jeg over mit forlængst henlagte hønsestrik-projekt. Det er det som min bedstemor hjælper mig med på billedet på forsiden. Det var mit første forsøg på tofarvestrik og det var mildt sagt ikke vellykket. I hvert fald sad jeg og klippede garnet undervejs, så snart der var lidt langt mellem farveskiftene og fattede ikke, hvad jeg skulle gøre med alle de løse tråde. Heldigvis nåede jeg kun et par omgange før jeg gav op og tog op til min bedstemor. Hun viste mig overbærende, hvordan man fører det ubrugte garn med, når man strikker med to farver og hvordan man ved de lange farveskift blot kan krydse garnet for at fastgøre det - mon ikke hun fik sig et godt grin med på vejen

Lemuren HOCOCO fra min mor

Posted by KnittingDane on tir, 2010-11-09 15:58
Lemuren HOCOCO

Jeg kom vist til at sige til min mor, at jeg ikke kunne lægge opskriften på Hococo Lemuren op på min side, før en af os havde gennemstrikket den for at tjekke oversættelsen igennem. Vupti - så strikkede min mor en lemur til den andenyngste. Ældstebarnet fik noget lange øjne, da hun elsker lemurer, men mon ikke de 17 år gør, at hun alligevel bedre kan lide vampyrer

Sider