Fandt du ikke hvad du søgte? Prøv her :

Du er her: Hjem > blog > bloggen på pinden - 2010

Bloggen på pinden - År 2010

En konstatering om garnets antal tråde

Tirsdag, d.23. februar 2010

Ja jeg vidste det jo egentlig godt, men jeg har ikke tidligere set det så tydeligt, som jeg nu kan på mine bi-strømper. 1-trådet garn har det med at trække skævt i forhold til flertrådet garn, [hvis garnet er blevet spundet for kraftigt]. Det bliver ekstra tydeligt på disse strømper, da jeg her har kombineret to forskellige typer garn. Bi-strømperne er strikket med resterne af min Zauberball Schoppelwolle, som er 1-trådet, og så en Lanett Superwash Merino uld, som er 4-trådet.

Jeg opdagede slet ikke hældningen, [da jeg strikkede det første par] som alene blev strikket i 1-trådet uld. Men på bi-strømperne ses forskellen tydeligt.

Vil du gerne undgå at det færdige arbejde trækker skævt, kan en løsning være at strikke [ret og vrangmønstre], men det duer selvfølgelig ikke lige til disse strømper. Egentlig synes jeg heller ikke rigtig, at det gør noget.

Og så et link til en artikel på [The Knitting Harpy], der fint illustrerer hvor stor forskel der kan være på det endelige arbejde afhængigt af antallet af tråde og spinding af garnet.



Bogmærk og del denne side med andre: Bookmark and Share
Abonner på siden med: Subscribe

Se eller skriv kommentarer

Bi-strømper og favorittå

Søndag, d.21. februar 2010

Jeg har længe gået og kigget på resterne af min Zauberball Schoppelwolle, og funderet over hvad jeg skulle bruge dem til. [En kopi af de stribede strømper] ville jeg ikke have (selv om de er fede), så i stedet har jeg kombineret resterne af den brombærfarvede Zauberball (Brombeeren) med en gul Lanett Superwash Merino uld (fra Sandnes).

Ragna kalder kombinationen for bi-strømper.

Selvfølgelig skulle strømpen have [en timeglashæl], det er klart det kønneste til stribede strømper. Og resultatet af hælen bliver da også flottere og flottere for hver gang jeg strikker den.

Min favorittå

Som sædvanligt kunne jeg ikke lige huske udtagningsteknikken til min favorittå, og måtte derfor strikke om en enkelt gang. Jeg foretrækker nemlig en afrundet tå og tager derfor ud på hver omgang de første runder, hvorefter at jeg skifter til udtagninger på hver anden runde. I føste forsøg forsøgte jeg mig med at lave udtagningerne som [løkkeopslag], men det synes jeg ikke blev pænt nok, når der skulle tages ud på hver runde. Det er ellers min favoritudtagning til tæer, hvis der kun tages ud på hver anden omgang. I stedet tog jeg ud ved [at tage 1 ret ud]. Dette efterlader en lille vrangmaske på retsiden, men det er det der giver det pæneste resultat i mine øjne, når der skal tages ud på hver omgang.

Og for at jeg efterfølgende kan huske, hvordan jeg skal gøre, så er her en vejledning til min favorittå:

  • Slå 24 masker op med [ottetalsopslag] (12 masker på hver pind)
  • Udtagningsrunder strikkes således: Tag [1 ret ud] på første maske og 1 ret ud på anden sidste maske (på begge pinde)
  • Tag ud på hver runde til du har 40 masker (20 masker på hver pind)
  • Tag ud på hver anden runde til du har 60 masker (30 masker på hver pind)

Og strik så videre... Her resultatet:

Og her i huset kan selvfølgelig ikke tages billeder uden at alle mine lækre tøser er med. Det er ren hygge :o)

 



Bogmærk og del denne side med andre: Bookmark and Share
Abonner på siden med: Subscribe

Se eller skriv kommentarer

Det færdige sjal

Onsdag, d. 17. februar 2010

Ja det tog sin tid. Her en samling af links til alle blogposter om uldsjalet:

Og så skal det færdige sjal vises frem.

Uldsjalet i sin fulde længde.

Uldsjalet prøves på.



Bogmærk og del denne side med andre: Bookmark and Share
Abonner på siden med: Subscribe

Se eller skriv kommentarer

Jeg har haft besøg i dag...

Fredag, d. 13. februar 2010

Og det var et af de rigtig dejlige :o)

Ikke nok med at vi fik snakket strik over flødeskumskagerne, mens vi lige ordnede verdenssituationen - vi kom også ind på [mit forlængst glemte uldsjal].

Det sjal som jeg ikke har haft nerver til at spænde op endnu, selv om det blev færdigt i september 2008. Jeg har for længst monteret fiskesnøre hele vejen rundt langs kanten, men herefter har jeg ikke haft modet til at spænde det op. En af årsagerne var, at jeg frygtede for den 30 år gamle ulds holdbarhed. Under strikningen fandt jeg ud af, at det nogle steder var ret skrøbeligt, så nervøsiteten lå på om jeg nu havde fået lavet garnskiftene godt nok, eller om de ville gå op ved opspændingen.

Endnu en ting som har stoppet mig, er nok også, at jeg er så perfektionistisk, at alt skal gøres helt perfekt første gang. Jeg har læst vejledning efter vejledning på nettet om, hvordan man spænder op på den bedst mulige måde, men var stadig i tvivl om, hvordan jeg skulle få den fiskesnøre til at fungere.

Nå men alt det stopper jo ikke min kære veninde (heldigvis) - hun foreslog straks, at vi da bare kunne ordne det nu! Jeg slog det først hen, men tænkte så: "Ej, hvis ikke jeg gør det nu, så gør jeg det jo aldrig". Og så gik vi i krig.

Først lidt mild shampoo og en tur i håndvasken, hvor det fik lov at trække over en kop kaffe.

Uldsjalet i baljen

Uldsjalet i baljen

Herefter blev det forsigtet løftet op en si, så jeg undgik at strække ulden. Det værste vand blev presset ud.

Uldsjalet i sien

Uldsjalet i sien

Herefter blev det foldet ud på et badelagen.

Uldsjalet rulles ud

Uldsjalet rulles ud

Og rullet sammen så den resterende væde kunne blive presset ud.

Og uldsjalet rulles ind igen for at presse vandet ud

Og uldsjalet rulles ind igen for at presse vandet ud

Og så blev projektet bragt op til tøsernes seng (som de alligevel ikke bruger, da det jo er langt hyggeligere at sove hos mor og far :o). Her kunne opspændingen gå i gang, langsomt men sikkert.

Og uldsjalet spændes op

Og uldsjalet spændes op

Og det tog slet ikke al den tid jeg havde frygtet - dog dejligt med hjælp, da der var langt hele vejen rundt. Det var godt, at sjalet ikke var længere, for det var sengen ikke!

Og så er der kun tilbage at vente...

Og så er der kun tilbage at vente...

Lidt ærgeligt at lagenet ikke var mørkt. Det tror jeg havde givet et bedre billede af den færdige opspænding. Men ok - et tøseværelse er et tøseværelse.

Nu er der ikke andet tilbage end blot at vente til sjalet tørrer helt. Jeg glæder mig som et lille barn.

Og forresten ser der ikke ud til at være sket en disse med garnskiftene - så jeg vil sove roligt i nat.



Bogmærk og del denne side med andre: Bookmark and Share
Abonner på siden med: Subscribe

Se eller skriv kommentarer

Så strikkes der atter babytøj på matriklen

Fredag, d. 12. februar 2010

Her i huset fik vi os en lille overraskelse i julegave! Jeg ruger stadig på den, hvorfor den ankommer lidt forsinket - i hvert fald i forhold til standardjulegaver. Forventet ankomst er midten af august, og jeg er derfor gået i gang med at forberede mig med lidt babystrik. Alt imens render husbonden lalleglad rundt og synger: "vi skal ha' en baby".

Mit første babyprojekt i denne omgang er en undertrøje til den lille ny. Uld er fundet frem fra gemmerne - nærmere betegnet [den 30 år gamle uld fra min kære mor] (som Inger lige opbevarede i en længere årrække).

Opskriften er fra Sødt & blødt af Lene Holme Samsøe. Jeg har selvfølgelig tilpasset den til en rundpind, så jeg slipper for den senere montering.

Jeg er ikke nået så langt endnu, men her strikkes med et sovende barn på den voksende mave.



Bogmærk og del denne side med andre: Bookmark and Share
Abonner på siden med: Subscribe

Se eller skriv kommentarer

Moooaarr - hvorfor strikker du kun strømper til dig selv??

Fredag, d. 12. februar 2010

Ja sådan en udmelding kan jeg ikke lade stå overhørig. Jeg fik straks hevet endnu et nøgle Socka Color frem fra gemmerne (resterne fra mine [Magic Mirror Socks] ). Så håber jeg, at det slår an. Jeg fik selvfølglig ikke vejet det inden jeg gik i gang og strikker selvfølgelig heller ikke to på en gang - så nu må vi se.

Note til mig selv: Husk nu at købe en brevvægt!

Mønsteret er improviseret - og så lærte det mig noget nyt om at strikke snoede mønstre på hælflappen. Jeg havde jo ikke lige tænkt over, at der jo skal strikkes frem og tilbage over flappen, og at det ikke harmonerer så fint med små fine drejede snoninger. Det kræver i hvert fald, at man strikker drejet vrang og laver snoninger fra vrangsiden, hvis mønstrene skal gå helt til hælespidsen. Jeg droppede snoningerne og nøjedes med de drejede masker på flappen.

Her det foreløbige resultat.



Bogmærk og del denne side med andre: Bookmark and Share
Abonner på siden med: Subscribe

Se eller skriv kommentarer

Et tæppe til alle mine rester

Onsdag, d. 10. februar 2010

Restegarn har jeg jo selvfølgelig nok af. En del af det har jeg straks givet videre til min yngste datters børnehave, da de jo snildt kan finde hyggeprojekter til børnene, men så er der al den dejlige uld, som jeg altid har svært ved at slippe og aldrig aner, hvad jeg skal bruge til.

Efter en lille vandring omkring på [Ravelry.com], fandt jeg så dette tæppe [The Heathen Housewife - All about the blankie]. Perfekt til alle mine rester. Mon ikke en lille ny, sagtens vil kunne få glæde af sådan et tæppe? (og ja - jeg skal snarest til at strikke blebukser igen :o) )

Hver firkant bliver strikket direkte på tæppet, så der er ikke noget med, at det hele skal samles til sidst - meget væsentlig detalje. Alle opslag i bunden og siden, bliver lavet med [usynligt opslag med restegarn], så jeg senere kan strikke en fin kant på. Jeg tror det bliver en [aflukning med hestetømme] - hvis jeg da orker. Men ok, hvis det er et babytæppe, så er der jo ikke så langt omkring.

Her det foreløbige resultat.



Bogmærk og del denne side med andre: Bookmark and Share
Abonner på siden med: Subscribe

Se eller skriv kommentarer

Så nåede jeg det alligevel inden vinteren var omme

Tirsdag, 2. februar 2010

Man skulle jo ellers tro, at jeg havde fået styr på det der med at strikke vanter efter mine udfordringer med [vantestrik sidste år]. Men nej - så nemt er det åbenbart ikke.

Min ældste datter havde bestilt et par vanter og jeg gravede mig derfor ned i gemmerne og fandt et par nøgler Sandnes Sisu (strømpegarn) til pind 2½-3. Jeg gik straks i kast med en improviseret opskrift. Da jeg jo havde vanterne fra sidste år, som havde vist sig at være alt for store, så kunne jeg jo snildt tage et par masker af i omkredsen - vi er nogenlunde samme størrelse. Det fungerede egentlig også fint, men selvfølgelig glemte jeg da lige at skifte til pind 3, da jeg var færdig med håndmanchetten - og så fungerede det altså ikke så fint længere...

Nå jeg piller op igen og prøver samtidigt et nyt mønster, da jeg syntes det første var for kedeligt. Det virkede så heller ikke, da mønsteret spændte over for mange masker, og dermed gav løse snore på bagsiden. Ikke smart når vanterne skal af og på hele tiden og fingrene river fat i garnet. Jamen så starter man da bare forfra igen igen - pyyyhhha det trækker tænder ud. Måske jeg bare frem over skulle holde mig til nedskrevne opskrifter??

Nå men denne gang var så lykkens gang. Det lykkedes hvert fald - og jeg blev endda færdig inden vinteren var omme denne gang. Jeg er ikke lige tilfreds med farvevalget - der mangler kontrast, men ok - så strikker jeg da bare et par mere...

Og her tegner og fortæller min smukke datter - lige inden hun til sidst flyver fra reden med sine nye vanter.



Bogmærk og del denne side med andre: Bookmark and Share
Abonner på siden med: Subscribe

Se eller skriv kommentarer

Monsterhue til nevøen

Fredag, 22.januar 2010

Så fik jeg endelig taget et billede af en af monsterhuerne. Man må jo være hurtig når en af nevøerne er på besøg.

Mønsteret er engelsk og kan findes her [Brainmonster]. Jeg har valgt at brodere øjnene på, så huen er nemmere at vaske. Den er strikket med to tråde Hjerte Sock (sokkeuld) på pind 4.



Bogmærk og del denne side med andre: Bookmark and Share
Abonner på siden med: Subscribe

Se eller skriv kommentarer

Kolonnade Sjal til lillesøster - Colonnade Shawl

Tirsdag, 5.januar 2010

Et sjal strikket til min kære lillesøster i julegave. Opskriften er fra Knitty.com, og hedder [Colonnade Shawl].

Jeg strikkede sjalet på pind 4 af en uld/alpaka-blanding (NATURA colour), som jeg har arvet fra min kære gamle bedstemor.

Det er var lynhurtigt at strikke, men da jeg selvfølgelig lagde mig syg lige inden jul nåede jeg ikke at blive færdig med de sidste hæftninger og knapper før sidste øjeblik juleaftensdag. Derfor har jeg desværre kun et billede af sjalet under opspænding.

Til mine to nevøer har jeg strikket monsterhatte - de blev seje! Her blev jeg også først færdig i sidste øjeblik og afventer derfor billeder fra mine søstre.



Bogmærk og del denne side med andre: Bookmark and Share
Abonner på siden med: Subscribe

Se eller skriv kommentarer

 

Sidst opdateret: 23-feb-10
Copyright © 2007-2010 PaaPinden.dk