Fandt du ikke hvad du søgte? Prøv her :
Så blev sokkerne færdige. Jeg må erkende, at jeg under strikningen ikke synes, at sokkerne var kønne. Liggende på bordet eller i sofaen mindede de mig mest om en efterladt slangeham eller lignende. Se blot her.
Men ligeså grimme jeg synes de er når de ikke er på foden, ligeså fine synes jeg at de er når de er på foden.
Ragna måtte også have en hue - og den er hun glad for :o)
Huen er selvfølgelig strikket efter [egen strikkeopskrift].
Ting tager tid når man mangler dagslys til at tage billeder af sine strikkeprojekter. Det lader sig pt. kun gøre i få timer af døgnet, og så gælder det om at være klar - og at have tid...
Trods besværlighederne lykkedes det dog at blive færdig, både med billeder og med strikkeopskrift. Jeg har dog endnu ingen billeder af huen på barnet, men den skal jo også lige overdrages først. I må nøjes med tøsernes dukke, som model indtil videre.
Først et par billeder af resultatet:
Strikkeopskriften, som er gratis, ligger på min hjemmeside med strikkeopskrifter: iBirk.dk. Og her er et direkte link til den lovede [gratis strikkeopskrift til den gammelkendte djævlehue]. Strikkeopskriften er skrevet, så du kan benytte ethvert garn og enhver pind du lyster, blot du kender din strikkefasthed.
Jeg er pt. i gang at lægge sidste hånd på en gratis strikkeopskrift til den gammelkendte djævlehue. Strikkeopskriften er skrevet, så du kan benytte ethvert garn og enhver pind du lyster, blot du kender din strikkefasthed. Opskriften vil blive frit tilgængelig på [iBirk.dk].
Her et lille kig:
I et kort øjeblik blev forvirringen total...
Jeg har just skrevet en ny artikel om [hvordan du kan strikke en timeglashæl]. Efter at have skrevet artiklen kom jeg dog i tvivl om, hvorvidt min hæl nu egentlig også hed en timeglashæl, eller om jeg havde fejlnavngivet den. Min hæl er strikket efter en teknik, der på engelsk kaldes: short row heel with wrap&turn (direkte oversat: venderækkehæl med fold om og vend metoden).
Forvirringen kom sig af at jeg hørte et lille pip fra en som strikkede sine timeglashæle vitterligt som et timeglas, og så først efterfølgende lukkede siderne efter at sokken var færdig. Det logiske billede af et timeglas i mit hovede fik mig overbevist om, at det jo måtte være den oprindelige timeglashæl. Jeg ændrede derfor min hæl, til at hedde venderækkehæl, som jo svarer til den direkte oversættelse fra engelsk.
Forvirringen bliver total, da en nagende tvivl fik mig til at grave dybere ned i emnet. Det går jo ikke, at jeg fejlnavngiver de mest basale teknikker her på siden, så graves måtte der. Vi kan jo lige så godt benytte os af de gode gamle danske ord, hvis de allerede er her.
Jeg har nu fundet min bedstemors gamle strikkeopskrifter frem, som hun købte, da hun fik børn i 1950'erne. Her er timeglashælen ikke navngivet, men samme type hæl (set udfra billedet) er beskrevet som strikket i en arbejdsgang. Dog benyttes en anden teknik end "fold om og vend metoden" som jeg benytter. Meget kort fortalt foldes der ikke om næste maske, men i stedet tages en lænke op mellem maskerne, som strikkes sammen med masken, når der vendes.
I en bog fra 1970'erne fra min mor, fandt jeg betegnelsen timeglashæl. Her anvendes næsten samme teknik som i hæftet fra 1950'erne. På nettet har jeg dog fundet et hav af forskellige beskrivelser/teknikker, der alle betegnes som en timeglashæl. Blandt andet fandt jeg en timeglashæl beskrevet med omslag, ikke om masken, men pinden.
Så ergo er en timeglashæl ikke blot en timeglashæl.
Alt i alt er min konklusion indtil videre, at betegnelsen timeglashæl blot fortæller, at der først tages ind og derefter tages ud - som formen af et timeglas. Hælens færdige form bliver den samme - uafhængigt af teknikken. Ergo kommer min beskrivelse nu til at hedde [timeglashæl med fold om og vend metoden].
De teknikker til timeglashæl jeg er stødt på flest gange er følgende:
Håber ikke, at jeg med dette indlæg blot har forvirret jer endnu mere end jeg selv var i forvejen...
Min højt elskede bedstemor sov stille ind sidste onsdag omgivet af familien. Hun var et pragtfuldt menneske og vil blive savnet af os alle.
Blandt meget andet lærte min bedstemor mig at strikke, da jeg var barn. Passionen for at strikke har vi siden delt ved enhver given lejlighed - garn og opskrifter er blevet inspiceret og nye teknikker fremvist. Så sent som i sidste uge berettede hun for mig, hvordan hun for nogle uger siden havde pillet sit skønne sjal op af moskusuld under mange protester fra min bedstefar. Sjalet har været længe undervejs, men da min bedstemor fandt fejl i sjalet, mente hun nu alligevel, at det skulle pilles op og strikkes om. Ikke at fejlene generede hende, men den som skulle arve sjalet skulle ikke have fejlene med. Hun nåede aldrig at strikke sjalet færdigt.
Nu sidder jeg så her med sjalet i mit skød og mindes min bedstemor for hver maske jeg strikker. Jeg måtte bruge et par dage på at afkode den fine kant, som selvfølgelig ikke var en del af opskriften. Min bedstemor har flere gange vist mig, hvordan hun gjorde, men jeg har aldrig fået skrevet det ned. Med hjælp fra hukommelsen og ved lidt baglæns strik fik jeg dog afkodet teknikken og kan nu fortsætte sjalet, hvor min bedstemor slap.
Hun vil være med mig i hver en maske.
Kanten strikkes over tre masker. De sidste tre masker på hver pind strikkes ret. Inden første maske på hver pind laves et omslag (slå om) og herefter tages første maske løst af som vrang. De næste to masker strikkes ret.
Endnu et par strømper undervejs. Jeg har lovet mig selv at forsøge at holde inde med nyanskaffelser af garn, både af økonomiske årsager, men også pladsmæssige (min mor er en formidabel garnpusher), heraf interessen for strømpestrikning. Godt nok går det ikke altid som jeg regner med (jeg fik vist købt lidt garn til et par stribede strømper for ikke så længe siden), men jeg får dog gjort et fint indhak i strømpegarnet.
År 2009 kan vist godt kaldes mit sokkeår. I hvert fald har jeg taget konsekvensen og tilmeldt mig gruppen [Sock Knitters Anonymous] på strikkenetværket [Ravelry.com].
Jeg vælger som regel strømpestrikning, fordi jeg synes, at en strømpe er et nemt og overskueligt lille projekt (eller? noget...). Det kunne det i hvert fald være, hvis jeg ikke lige forelskede mig i de opskrifter som fylder 10 A4 sider.
Denne gang er jeg gået i gang med at strikke den ret avancerede strømpe [Magic Mirror Sock]. Og på trods af de mange siders opskrift, går det egentlig glidende alligevel.
Forleden faldt jeg over en ny måde at lave usynligt ottetalsopslag på: [Tyrkisk opslag eller Turkish Cast On] på engelsk. Egentlig var det meningen, at det skulle prøves af på denne sok, men pludselig var pc'en slukket og strømpen skulle i gang på bagsædet af en bil på vej mod Holbæk. Her var der ingen kære mor - og [ottetalsopslaget] måtte igen tages i brug.
Inspireret af strikkeklubben på Ishøj Bibliotek, er jeg nu også endelig nået til at have taget billeder af ottetalsopslaget, så jeg snart kan lægge en lille vejledning op.
Og så til et lille tip.
Denne opskrift byder jo på et par halvstore diagrammer. Når man skal følge med i, hvor langt man er nået i diagrammet, kan jeg anbefale at bruge en lille post-it, som flyttes i takt med at rækkerne strikkes. Jeg placerer min post-it over den del af diagrammet, som endnu ikke er strikket. Herved kan jeg se mønsteret på diagrammet i takt med at det bliver strikke på strømpen.
Ja det havde jeg ikke lige regnet med...
Jeg har ellers længe haft et lille sæt strikketøj liggende i strikkekurven, som jeg kunne hive frem hver gang ungerne sagde, at nu ville de lære at strikke. Interessen plejer at fortabe sig efter cirka en kvart retmaske, men denne gang var åbenbart anderledes.
Jeg satte mig i sofaen med tøsen på skødet og med min venstre hånd holdt jeg om hendes venstre hånd på pinden. Jeg styrede garnet med min venstre finger, mens hun førte højre pind selv. Til at begynde med kunne jeg hjælpe hende lidt på vej ved at tage om enden på højre pind og guide hende på rette vej, men lynhurtigt ville hun selv. Og efter en enkelt pind ville hun også holde venstre pind og garnet selv.
Og sørme om hun så ikke også kunne - Jeg er imponeret!
Mangler du et lille nemt strikkeprojekt til dine garnrester, så kig forbi [Strik en hue og red et barn] på Red Barnet's hjemmeside. Her kan du hjælpe med at nedbringe spædbarnsdødeligheden i Afrika ved at strikke en hue til en nyfødt. Huen hjælper ved at varme de små nyfødte om deres hoved, så de er bedre beskyttet mod nattekulde og dermed sygdomme som lungebetændelse.
Vær dog opmærksom på at huerne ikke må strikkes i uld. Læs mere på [Red Barnet's hjemmeside].
Så er det endelig muligt at mødes omkring strikkepindene i Ishøj. Personligt har jeg længe strikket på biblioteket i forbindelse med mine tøsers mange besøg på bibliotekets børneafdeling. Dette er ikke gået ubemærket hen, hvorfor jeg ofte har fået en lille strikkesnak med på vejen.
Strikkesnakken har nu udviklet sig og er resulteret i, at vi i samarbejde starter en strikkeklub op.
Så fat strikkepindene, det farverige garn og det gode strikkehumør og mød op på Ishøj Bibliotek onsdag den 21. oktober kl. 19.00, hvor en ny strikkeklub starter for voksne i alle aldre.
Læs mere, blandt andet om tilmelding, på [kommunens hjemmeside].
Se hvad kastanjekurven gemte. Vi har jo som så mange andre samlet kastanjer igen i år, og som sædvanlig daler interessen efter et par uger. Derfor blev kurven glemt i hjørnet og de store lukkede kastanjer, som tøserne samlede, har i smug åbnet sig. En, to tre kastanjer i een...
Nok om kastanjer - her er også lidt strik. Disse [Boyfriend Socks (kærestesokker)] til manden er forlængst blevet færdige, men af en eller anden årsag, kan jeg ikke præstere at tage et godt foto af dem på herren - og det er ikke herrens skyld. Dette er er det bedste jeg kan præstere indtil videre. Og ja - jeg har opdaget fejlen i min snoning...
Sokkerne var frygtelige at strikke. Ikke på grund af opskriften, men på grund af garnet. Jeg ved ikke om det blot er mit garn der er skidt eller om det er generelt for den type garn, men min kære tante har berettet om samme udfordringer med samme garn. Personligt holder jeg mig nok væk fremover. Garnet var dog arvet, hvorfor jeg ikke ved, hvordan det har været behandlet. Ergo er det jo også omsonst at klage min nød til producenten. Problemet med garnet var at det knækkede for et godt ord. Jeg konstaterede hurtigt, at jeg måtte vinde hele nøglen om, da garnet knækkede igen og igen og igen - men ak jeg endte med en masse små nøgler, og måtte derfor skifte garn 4-5 gange pr. sok - ikke fedt.

Kitcheners berømte
hverveplakat
Et lille stykke historie om Kitchener Stitch, som på dansk er det vi kalder maskesting (med arbejdet på pindene).
Indtil for nylig har jeg altid været i tvivl om, hvorvidt jeg skulle stave Kitchener Stitch med stort eller lille k. En mindre ekspedition ud på nettet gav mig et mere interessant svar, end jeg havde regnet med.
Kitchener er ikke blot et engelsk ord, som jeg ikke lige kendte til. Kitchener Stitch er opkaldt efter den britiske feltmarskal [Herbert Kitchener, 1st Earl Kitchener]. Udover at være feltmarskal og britisk militærikon under blandt andet første verdenskrig og den anden Boerkrig (grusom læsning), så interesserede Lord Kitchener sig også for håndstrik.
I gammel tid blev sokkerne afsluttet ved at trække garnet gennem de sidste masker, eller ved at lave en [synlig og mærkbar aflukning på tre pinde]. Dette giver forståeligt nok ikke den mest komfortable tå.
Lord Kitchener introducerede derfor sit eget sokkedesign (Kitchener Sock), hvor han benyttede en ny teknik. For at forbedre komforten i sokken, blev enden af tåen hæftet med en sømløs hæftning - nu kendt som Kitchener Stitch. Opskriften blev distribueret blandt britiske og amerikanske kvinder med en opfordring om at strikke sokker til soldaterne.
Ergo må konklusionen blive at Kitchener Stitch staves med stort K.

Hej allesammen. Jeg er efterhånden blevet spurgt et par gange, hvorvidt det var muligt at deltage i bloggen ved at skrive en kommentar til de enkelte indlæg. Det har hidtil ikke været muligt, men nu har jeg arbejdet på sagen, og det er derfor nu muligt at skrive en kommentar til et indlæg. Du skal blot klikke på linket under det enkelte indlæg, og herefter føres du over på kommentarsiden til det pågældende indlæg.
Når jeg nu var igang, så har jeg også pillet lidt ved fremvisningen af billeder i stor format. I stedet for at åbne billedet i et vindue, åbnes billedet i stedet for henover det eksisterende vindue. Håber I kan lide det.
Men jeg elsker dem allerede.
Nogle udfordringer bød disse strømper dog på. Først skulle stribetykkelse besluttes, så skulle hælen besluttes. Herefter blev første strømpe så strikket færdig.
Og anden strømpe var lynhurtigt færdig - MEN - øv altså også! Et eller andet var gået galt i striberapporten i det regnbuefarvede garnnøgle. Jeg var meget omhyggelig med at starte præcis samme sted i farverapporten, men alligevel passede farverne ikke, da jeg røg op over hælen. Den lilla nøgle valgte jeg at være pænt ligeglad med for at give lidt liv til strømpen, men havde jeg vidst, at farverapporten på den anden ikke matchede, så var jeg startet et helt andet sted, så de to sokker ville være helt forskellige.
Hmm det var så det - jeg valgte at være ligeglad og strikkede som sagt lynhurtigt anden strømpe. Men ak og ve - når jeg strikker hurtigt, så strikker jeg åbenbart meget meget stramt. Anden strømpe var omtrent 3 cm kortere end den første, og meget stram omkring læggen. Så måtte jeg pille op ned til foden, som var magen til første i strikkefasthed og strikke hele skaftet om. Det kan måske lære mig at strikke begge strømper på en gang, [som med bukseben].
Striber, striber og striber
Hæle og hej fra fotografen
Min kære [mor], som jo er helt forgabt i quilt og patchwork, er selvfølgelig til træf i Roskilde i denne weekend med [Dansk Patchwork Forening]. Selvfølgelig måtte jeg da lige forbi og se på sagerne.
Inspireret - det må jeg sige at man bliver - i lange baner. Jeg mangler tid, tid og atter af tid til alt hvad mit hjerte ønsker at give sig i kast med. Række efter række efter række med de skønneste stoffer og alt hvad hjertet kan begære inden for patchwork og quilteverdenen. Og udstilling er der selvfølgelig også - med imponerende værker i blandt.
Og så må jeg lige slå et slag for [www.quiltpink.dk]. Et projekt som støtter Kræftens bekæmpelse / Støt Brysterne ved at frivillige syr små andele af quilte, som så sendes ind til samling, hvor de samles til hele tæpper og sælges. Herefter doneres pengene til Støt Brysterne.
Og lur mig om ikke jeg fandt et fed sari silke lavet af genbrugte sari'er fra nepalesiske kvinder. En ægte strikketante er man vel.
Først fandt jeg garnet (Schoppel Wolle - Zauberball).
Og så fandt jeg projektet. Inspireret af [Ravelry] fandt jeg frem til, at jeg bare måtte strikke et par stribede knæsokker efter [denne opskrift]. Det foreløbige resultat kan ses her.
Indtil videre har jeg pillet op et par gange allerede - først var jeg utilfreds med farveskiftet ved hælen, så den strikkede jeg om og blev en anelse mere tilfreds. Så fandt jeg ud af at jeg alligevel ikke kunne forlige mig med et farveskift på 5 lilla og 8 regnbue. Det blev så pillet op helt ned til tåen og strikket om med et farveskift på 3 lilla og 5 regnbue - nu er jeg vist tilfreds. Endda også med hælens farveskift.
Tåen er strikket som ottetalstå (se [figure eight toe]). Klart min favorittå fremover.
Jeg fik vist aldrig vist disse her sokker, som jeg strikkede sidst. De passer som smurt på foden - skønt. 50 g Socka Color til et par korte sokker - det er lige til at overskue.
Sokkerne er strikket med venderækketå og venderækkehæl. Jeg kan bestemt love, at det ikke er sidste gang, at jeg bruger denne hæl. Til gengæld er jeg forelsket i [ottetalståen] efter at have afprøvet den på de to nyeste sæt strømper jeg har gang i (billeder følger snarest). Mon ikke de overtager pladsen som favorittå.
Strømperne blev alle færdige og endnu et par er påbegyndt, denne gang til manden (billeder følger). Ind imellem kom dog endnu en lille giraf - denne gang strikket som gave. Jeg valgte en pind mindre end tidligere, så den blev endnu tættere end [den første], og denne gang i omvendte farver.
Her et par billeder der viser giraffen undervejs.
Benene bliver til og samles
Kroppen strikkes og bunden lukkes
Flappen til ørene strikkes
Hovedet stoppes
Kun hornene afventer.
Jeg fik desværre aldrig taget et billede af den færdige giraf, men mon ikke det går.
Går jeg først i gang, er jeg ikke til at stoppe igen - her næste sok fra tåen op. Denne gang med ny opskrift kaldet [Poseidon Socks].
Tåen skulle ikke strikkes med den vante [venderækkemetode med wrap & turn], hvor man folder garnet om den næste maske på pinden og herefter vender arbejdet. I stedet for skulle den strikkes ved at lave et omslag først på hver vendt pind, der senere skulle strikkes sammen med tilstødende maske. Det fungerede slet ikke for mig - aalt for store huller blev det til langs tæerne.
Nå - om igen - Firestarter-tå metoden blev anvendt og så kunne jeg igen strikke.
Endnu end [Firestarter]. Jeg er ret vild med den helt sømløse tå, og det at strikke fra tåen op, så man kan prøve strømpen på undervejs. Jeg har dog fundet en anden vis at lave [usynligt opslag] på, som er jeg synes er en smule nemmere end den jeg har vist i strikkeguiden.
Metoden kaldes figure 8 cast on (opslag i ottetalsform). En god engelsk billedvejledning af opslagsteknikken kan ses [her]. Jeg har endnu ikke selv strikket en figure 8 toe (ottetalstå), men har i stedet blot benyttet ottetalsopslagsteknikken til at strikke en short row toe (venderækketå), som i Firestarter-opskriften. De to forskellige metoder til at strikker tåen kan ses [her]. En dansk vejledning følger i strikkeguiden, når jeg finder tid.

Så lykkedes det mig at bikse en lille shop sammen til strikkeopskrifter af eget design. Jeg har længe gået og puslet med ideen, da jeg er træt af opskrifter, som er fastlåst til en bestemt strikkefasthed eller et bestemt garn. Derfor er mine opskrifter som udgangspunkt mulige at strikke med enhver garntykkelse og pindestørrelse. Dette giver større mulighed for at udnytte garnlager eller vælge yndlingsgarn til strikkeprojektet.
Jeg har længe gået og tænkt over ideen, men er aldrig kommet videre end til selve opskriften. For nylig fik jeg dog fornyet mod på ideen og besluttede mig for at komme videre med projektet.
Resultatet kan ses på [iBirk.dk].
Indtil videre er der blot en [strikkeopskrift på Ragnas Rib], men planen er selvfølgelig at udvide sortimentet.
Ja jeg ved godt, at dette er en strikkeblog og ikke en haveblog, men er der et sted jeg elsker at strikke, så er det her. Mine bedsteforældres have. Det er simpelthen det skønneste sted. Jeg kan forsvinde helt væk når jeg trisser rundt og kigger blomster. Og dyrelivet er ligeså fantastisk. Masser af egern og småfugle, så man er helt væk i fuglesang. Pt. er der unger i fuglekassen på terassen, så her høres også de spæde fuglepip fra kassen hver gang musvitten kigger ind til sine unger. Her et lille kig, som dog kun viser en brøkdel af haven.
Stenen med soluret inspiceres som det første ved hvert besøg.
Ragnamusen kunne ikke dy sig og plukkede et par blomster.
Jeg kan kun elske de meconopsis
Indgangen
Flere meconopsis
Tøserne hørte en due kurre, men hvorfra dog? Efter en lille rundtur fandt vi duen med strikketøjet i hånden.
Og det kan man da ikke lade gå upåagtet hen. Mit eget nye sokkeprojekt blev straks hevet op af tasken.
Her to links som illustrerer to ekstremer inden for strikkeverdenen
Først [de strikkeglade kvinder]
Her kan I læse en artikel om et hold britiske kvinder, der over en længere årrække har genskabt deres hjemby i strik. Artiklen er fulgt op af en lang billedserie, der viser de rigtige huse sat op imod de strikkede. Imponerende syn.
Og så [de strikkegale kvinder]
Her kan I se en stribe fra Wulffmorgenthaler der illustrerer, hvordan skamyslerne på plejehjemmet kan løbe af stablen når det går allerhedest for sig.
Så er det snart tid til World Wide Knit in Public Day (= verdensomspændende strik i offentligheden dag). Det er dermed tid til at tage strikketøjet med ud i offentligheden og mødes med ligesindede strikkeentusiaster.

Traditionen, som er forholdsvis ny, blev startet i 2005. WWKiP-day har til hensigt at få strikkeentusiaster over hele verdenen frem i lyset; unge som gamle, nystartede som garvede strikkere. Hovedformålet er at mødes ude omkring strikketøjet, da strikkehobbyen jo ofte er noget, der ellers kun arbejdes på i hjemmet.
WWKiP-day afholdes anden lørdag i juni hvert år. I år lørdag d. 13. juni 2009.
Du kan finde (eller evt. oprette) et event på www.wwkipday.com
Ja billederne er egentlig fra sidste sommer, men jeg har ikke tidligere fået lagt dem op, så det er nu eller aldrig. Bukserne er af samme slags som ribben i sidste indlæg, men med 3 tråde alpaca-uld fremfor 1 tråd limauld. Opskriften jeg brygger på er selvfølgelig opbygget, så man kan benytte nøjagtig det garn man ønsker uafhængigt af strikkefasthed.
Egentlig er Ragna jo stoppet med at bruge ble for snart et år siden, men da jeg går og brygger på en strikkeopskrift til blebukser, så måtte jeg lige strikke endnu et par af Ragnas rib-shorts, så jeg kunne få en masse billeder af processen med. Selve processen gemmer jeg til opskriften, men resultatet følger her.
Og så til forskellen mellem en numse med og en numse uden stofble. Noget flad blev måsen efter at tøsen blev blefri, men uldbukserne er nu stadig guld værd. Dryppes der ved et uheld i underbukserne betyder det nemlig ikke våde klamme kolde bukser. Ulden suger nemlig dråberne til sig og lanolinbehandlingen af bukserne gør herefter at urinen forsæbes - genialt.
Så så man lille mig her med numsen i vejret hængende ind over hegnet til moskusokserne i zoo forleden. De små totter uld i buskene var simpelthen for lokkende.
Manden har nok også tænkt sit om sin kære kone, da hun efter hjemkomst sad og sortede dækhår fra inderuld i den meget sparsomme fangst. Her er resultatet:
Ja billederne viser det vist ikke for godt, men sikke en forskel. Jeg må klart prøve at strikke med moskusuld en dag.
Måske burde jeg jo egentlig have brugt tiden på at strikke, men så kom jeg til at læse en lille bog om webdesign, og så var det at jeg kom i tanke om validering.
Da manden fik maskinen op at stå kunne jeg jo ikke lade paapinden ligge - internet eller ej. Så noget af tiden uden netforbindelse er gået med forberedelserne til at få valideret siden her, så den lever op til standarderne for webdesign i xhtml og css fra The World Wide Web Consortium [W3C]. I den forbindelse er der nu kommet to små fine valideringsikoner, som følgende, nederst i højre sidebar på hver side.
Disse betyder blot, at siden nu er valideret ifølge The World Wide Web Consortium's [W3C] standarder.
Ja undskyldningen står ikke alene. Først fik det mellemste barn skoldkopper selv om vi var overbeviste om, at hun allerede havde haft det. Så fik yngstebarnet skoldkopper selv om vi også var overbeviste om, at hun allerede havde haft det.
Så gik min maskine mere eller mindre død og afkrævede retablering. Og oveni lukkede netudbyderen pludselig for internetforbindelsen, grundet en misforståelse mellem husbond og tidligere arbejdsplads.
Og så blev det påske...
Nå men vanterne blev færdige, så nu ligger de og venter på næste vinter. Jeg nåede lige at få glæde af dem et par enkelte gange.
Og så skubbede manden lige til mig, da han faldt over en lav-selv-dukkebog på biblioteket, og pludselig havde den for længst hengemte dukke hår på hovedet.
Som sagt har vanterne her trukket tænder ud på mig. Jeg kan vist roligt sige, at de er strikket om adskillige gange. Først for at give dem mere vidde og efterfølgende for at ændre på tommelfingertypen. Jeg endte med at strikke tommelfingre med sidekile, da jeg ikke kunne forlige mig med den måde, som den usynlige tommelfinger trak i håndfladen. Desværre nåede jeg at tilføje for meget i vidden inden jeg fandt ud af, hvor megen ekstra plads kilen gav, så nu synes jeg at vanten er for løs - man kan ikke vinde hver gang, men nu gider jeg dog ikke strikke vanten om mere.
I mine trængsler besluttede jeg mig for at skrive en lille artikel om [at strikke vanter], for at mine pinsler ikke skulle være forgæves.
De vanter trækker tænder ud. De strikkes jo på slump, så først strikkede jeg for stramt, og så for stramt igen, og så fejl i mønsteret (øjebøf), og så er jeg ikke tilfreds med tommelfingerens placering, og så tog jeg ud til tommelfinger på en træls måde, og jeg kunne blive ved. Nu efter en hel del gange, håber jeg at den er der. Her er resultatet indtil videre:
Huen blev færdig, om end øverste del måtte strikkes om et par gange på grund af sjuskefejl. Men fin blev den.
Et par matchene vanter er nu i gang. Lidt sløvt går det dog, da jeg pt. har strikket halvdelen af første vante om to gange. De første to forsøg blev en kende stramme.
Kender I det, at man bare liiiige må tage en omgang til inden man går i seng, og pludselig er klokken 1 om natten? To-farve-strik egner sig ikke til faste sengetider - eller også egner jeg mig ikke til to-farve-strik. Går jeg først i gang, kan jeg slet ikke stoppe. Bare lige en omgang mere og så skal jeg nok stoppe...
Her mit nye projekt. En hue der passer til mine [norske folkesokker]. Strikket på slump.
Da jeg før jul sad og strikkede som en gal på mandens halstørklæde, var min plan også at strikke en hue til ham. Projektet ville dog ikke som jeg ville, og endte med blive til en hue tiltænkt Ragna som passede Ronja. Det måtte der rådes bod på og der blev strikket en til Ragna også. Og her er så resultatet:
Huen er strikket med inspiration fra denne her opskrift [Mesi]. Dog har jeg tilføjet en del ændringer, så den passer bedre til halstørklædet. Og efter en uges tid blev der også tilføjet øreklapper, så musen ikke frøs om ørene.
Og så skylder jeg vist et bonusbillede af min mand med halstørklædet i brug. Fotogen kan man nok ikke lige kalde ham, men dejlig det er han.
Denne her Elizabeth Zimmermann kreation måtte jeg bare prøve, da en god veninde fik en lille ny. Og når nu denne lille überlækre bebs på kun en uge var i mit hjem i går, så må I altså også se prinsessen med kreationen.
Særligt godt syntes jeg om afslutningen, der blev strikket som hestetømme/I-cord. Det må jeg klart få lavet en video af en dag. Herunder lidt flere billeder, der også viser det fine hjerte i nakken.
Opskriften er at finde i Elizabeth Zimmermann bog Knitting Workshop.
Et par fotos fra julens produktioner kunne forståeligt nok ikke fremvises til fulde før gaverne var overrakt. Men her kommer et par stykker.
Denne her lavede jeg nytårsaften. Har tænkt over den i et par år nu, men er ikke kommet videre før nu. Den er fremstillet med et ønske om at slippe for rodet i strømpepindene, men også for at få et projekt, hvorpå jeg kunne afprøve min nye symaskines frihåndsbroderingsfunktion. Stærkt inspireret af min storquiltende [mor].
Da det endnu er mit første stykke frihåndsbrodering, så må I bære over med min manglende opfindsomhed i mønsteret.
Men alt i alt ganske simpel at producere.
Sidste år ved denne tid var besøgstallet omkring 40-50 stykker dagligt, og jeg var noget benovet over, at dette kunne ryge op i nærheden af 100 af og til. Men i dag er det nok nærmere reglen end undtagelsen, at vi runder de 100 besøgende dagligt.
Endnu en gang må jeg sige, skønt at se at så mange kan bruge siden.