Fandt du ikke hvad du søgte? Prøv her :

Du er her: Hjem > blog > bloggen på pinden - år 2009 - indlæg nr. 033

Bloggen på pinden - År 2009 - Indlæg nr. 033

Min kære dejlige bedstemor

Torsdag, 5. november 2009

Min højt elskede bedstemor sov stille ind sidste onsdag omgivet af familien. Hun var et pragtfuldt menneske og vil blive savnet af os alle.

Blandt meget andet lærte min bedstemor mig at strikke, da jeg var barn. Passionen for at strikke har vi siden delt ved enhver given lejlighed - garn og opskrifter er blevet inspiceret og nye teknikker fremvist. Så sent som i sidste uge berettede hun for mig, hvordan hun for nogle uger siden havde pillet sit skønne sjal op af moskusuld under mange protester fra min bedstefar. Sjalet har været længe undervejs, men da min bedstemor fandt fejl i sjalet, mente hun nu alligevel, at det skulle pilles op og strikkes om. Ikke at fejlene generede hende, men den som skulle arve sjalet skulle ikke have fejlene med. Hun nåede aldrig at strikke sjalet færdigt.

Nu sidder jeg så her med sjalet i mit skød og mindes min bedstemor for hver maske jeg strikker. Jeg måtte bruge et par dage på at afkode den fine kant, som selvfølgelig ikke var en del af opskriften. Min bedstemor har flere gange vist mig, hvordan hun gjorde, men jeg har aldrig fået skrevet det ned. Med hjælp fra hukommelsen og ved lidt baglæns strik fik jeg dog afkodet teknikken og kan nu fortsætte sjalet, hvor min bedstemor slap.

Hun vil være med mig i hver en maske.

Min bedstemors sjalkant

Kanten strikkes over tre masker. De sidste tre masker på hver pind strikkes ret. Inden første maske på hver pind laves et omslag (slå om) og herefter tages første maske løst af som vrang. De næste to masker strikkes ret.



Bogmærk og del denne side med andre: Bookmark and Share
Abonner på siden med: Subscribe

Comments (2)

WAUW
Du er simpelthen for vild!! Det er de mest fantastiske strømper jeg nogensinde har set, og mit mål er lige blevet en dag at kunne strikke noget der ligner :o)
Indtil videre nøjes jeg med at stjæle lidt ideer fra din skønne side, og nørkle mig igennem lidt futter og en enkelt bluse til mindstemand :)
#1 - Mia Lykke Nielsen - 05/20/2010 - 21:11
Jeg tænker at det var
de stribede du mente og ikke sjalet?

Jeg er også helt vild med dem :-)
#2 - Irene Birk - 05/21/2010 - 08:00
Name
E-mail (Will not appear online)
Homepage
Title
Comment
;-) :-) :-D :-( :-o :-O B-) :oops: :-[] :-P
To prevent automated Bots form spamming, please enter the text you see in the image below in the appropriate input box. Your comment will only be submitted if the strings match. Please ensure that your browser supports and accepts cookies, or your comment cannot be verified correctly.
»
This comment form is powered by GentleSource Comment Script. It can be included in PHP or HTML files and allows visitors to leave comments on the website.

 

Sidst opdateret: 15-jun-10
Copyright © 2007-2010 PaaPinden.dk