Rosen træ, som ikke er rosentræ - endnu en om knit pro

Søndag, d. 26. februar 2012 || 13 kommentar || Strikkepinde & udstyr |

Jeg er jo ret glad for mine rosentræspinde og ligeledes dem af ibenholt - hårdheden af træet gør simpelthen strikkeoplevelsen så meget bedre. De første mange måneder efter at jeg havde købt mine første pinde i rosentræ og ibenholt, sad jeg og sukkede hver gang jeg strikkede i bar begejstring over, hvor let maskerne gled henover træet.

Derfor blev jeg også svært begejstret, da jeg i sin tid så, at Knit Pro nu kom med et samlesæt af strikkepinde i rosentræ, da jeg savnede samlesætfuntionen i mine pinde. Desværre blev jeg noget skuffet, da det gik op for mig, at deres rose wood (rosen træ) pinde slet ikke var af rosewood (rosentræ). For nej - serien Symfonie Rose er slet ikke lavet af rosentræ. Selv om der på pakningerne står Symfonie Rose Wood, betyder dette ikke, at pinden er lavet af rosewood (rosentræ). Graver man ned i specifikationerne på deres hjemmeside, finder man ud af, at pindene er lavet af lamineret birketræ - tynde lag af birketræ der er limet sammen. Det laminerede birketræ er så blevet farvet, så det ligner rosentræ.

Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at pindene godt kan være ganske udmærkede trods det, at de ikke er lavet af rosentræ. Jeg bliver dog pænt irriteret over, at de i den grad pynter sig med lånte fjer. Det er immervæk meget nemt at tro, at der er tale om pinde af rosewood (rosentræ) når de skriver rose wood (rosen træ) på pakkerne - og lige undlader at skrive lamineret birk på selve pakningen. Bevars - det står da på deres hjemmeside, hvis blot man graver lidt i specifikationerne, men køber man en enkelt rundpind, står der blot Symfonie Rose Wood på pakningen og det er vel, hvad man ser, når man står i butikken?!

Desværre er det slet heller ikke unormalt, at informationen om hvad pindene i virkeligheden er lavet af, ikke er nået ud til forhandlerne. I hvert fald har jeg mødt rigtig mange forhandlere af pindene, som ikke er klar over, at pindene er lavet af lamineret birketræ, som derfor selvfølgelig sælger produktet til kunderne under den fejlagtige antagelse, at det er rosentræspinde.

Men hvad er forskellen så? Jo - den ligger ganske enkelt i træets hårdhed - jo højere hårdhed, jo højere kvalitet træ. Rosentræ er hårdere end birk og ibenholdt er endnu hårdere. Kigger man på densiteten (nørder lige med tal herfra) ligger birk omkring 670 kg/m3, hvor rosentræ ligger på 820-900 kg/m3 og ibenholt på 1.100-1.300 kg/m3. Til sammenligning ligger det bløde fyrretræ omkring 500 kg/m3. Ser man på disse tal, er der ingen tvivl om, at der er forskel på rosentræ og birketræ. Min personlige opfattelse er da også, at der er forskel på strikkeoplevelsen. De laminerede pinde er ganske udmærkede, men de er altså bare ikke lige så lækre at strikke med som ægte rosentræspinde.

Så Knit Pro for hulan da - lad dog være med at pynte jer med lånte fjer - jeres pinde er ganske udmærkede som de er - laminerede birketræspinde. MEN de er altså ikke af samme kvalitet som rigtige rosentræspinde.

Man fristes næsten til at kalde serien Sym Phony Rose Wood, blot for at dele ordene lidt mere...

Nu udkommer der også cd'er i strik...

Fredag, d. 24. februar 2012 || 1 kommentar || Alt og ingenting |

Ja du hørte rigtigt, Julie Michelsen udgiver den 23. april en ny cd, og har i den forbindelse besluttet sig at lade de første cd'er udkomme med hjemmestrikkede hylstre. Fantastisk idé, hvis jeg selv skal sige det - jeg pakker jo helst så meget, som muligt ind i hjemmestrik

Hvis du har lyst kan du være med til at strikke covers til de første cd'er. Julie har oprettet en facebook-gruppe, hvor man kan følge med og strikke covers. Jeg har desværre været ophængt på det sidste, og er derfor lidt sent ude med tippet, men hvis I er friske kan I nå at strikke et hylster - fristen er 1. marts. (red: fristen er rykket til 1. april så meld jer endelig til, hvis I har lyst)

Følg blot linket her til Julies facebook-gruppe: Strik et cd cover til Julies nye album

Möbiusbølgen - et sjal med et tvist

Tirsdag, d. 14. februar 2012 || 9 kommentar || Sjaler | Strik til barn | Strik til voksen |

Min möbius blev færdig. Eller rettere - det var Ronjas möbius. Men hun klagede over at den kradsede og så blev den også for lang til hende. Til gengæld passer den mor her fint, så den er straks annekteret.

Jeg indarbejdede et bølgemønster, som jeg måtte bøvle lidt med for at få det helt perfekt. Nu er opslaget så til gengæld blevet helt usynligt, så jeg er svært tilfreds.

Den blev også lang nok til at hive op over hovedet.

Möbiusbølgen sin fulde længde

Da Ronja jo måtte afgive sin möbiusbølge, måtte jeg i gang igen. Den var jo strikket til hende, så hun manglede jo stadig en bølge. Da jeg tidligere har strikket i Sandnes Duo, hvor tøserne har været tilfredse med blødheden blev det den jeg snuppede. Det passede lige med en pose restgarn jeg havde liggende.

Jeg kortede den af i længden og gik i gang med at skrive opskrift, når nu jeg havde noter til flere størrelser.

Her er resultatet - endnu bedre end den første. Farveskiftet fremhæver bølgerne og möbiustvistet så fint, så fint. Og i denne størrelse kan man bruge den både som sjal og tørklæde. Egentlig var den blå stribe slet ikke tænkt fra starten, men jeg løb tør for lilla og den var stadig ikke bred nok. Da Ronja gerne ville have den bred forsøgte jeg mig med blå, og det har jeg absolut ikke fortrudt. Egentlig er jeg mest af alt træt af at min egen bølge 'bare' er ensfarvet, for farvekiftet fremhæver detaljerne så flot.

Opskriften kan findes her Möbiusbølgen - et sjal med et tvist

Ihh altså - det vejr det kalder bare på en gåtur med tøserne

Mandag, d. 13. februar 2012 || 6 kommentar || Alt og ingenting | Familien |

Først skal I lige se en af knopperne på magnolietræet her et par timer senere, hvor solen har taget fat. Kun en lille flig af frosten er tilbage, man kan næsten mærke hvor fløjlsblød den er, blot ved at kigge på den.

Inde i skyggen stod min violfrøstjerne - fantastisk syn - endnu en årsag til ikke at slå alle stauderne ned i efteråret efter sidste blomstring.

Og træstammen - den må vi have med - den ser jo næsten ud som om den har fået gåsehud her i kulden.

Og så var det tid til at gå tur. Ragna gad overhovedet ikke have taget billeder i dag, men det lykkedes nu meget godt alligevel. I hvert fald synes jeg, at det her er et fantastisk et af hende.

Turen gik til det lokale gadekær, som jo er bundfrossent for tiden. Ænderne og mågerne traskede hvileløst rundt og ventede på mad - som vi selvfølgelig havde glemt alt om. Jeg troede, at de var smuttet ned til stranden, som de plejer at gøre i denne kulde.

Men fodspor i sneen vidner om, at her er masser af fugleliv trods kulde.

Ragna - ups nej Thora (jeg bytter ALTID om på dem) var lidt betuttet. Hun var vist lidt træt. I hvert fald er hun faldet omkuld straks efter, at vi kom hjem igen.

Men derfor kan Ragna da sagtens hygge sig alligevel. For hvad skal man altid huske at lave i sneen?

Sneengle selvfølgelig.

Ok indrømmet - jeg elsker frostvejr

Mandag, d. 13. februar 2012 || 5 kommentar || Alt og ingenting |

Jeg vil ikke bytte for en million. Jeg elsker frostvejret når det viser tænder. Se bare hvad der ventede mig i haven her til morgen. Straks måtte mor i tøjet og ud med kameratet. Da jeg viste billedet til Ragna konstaterede hun, at det nu ikke længere var en mor-frø, men i stedet en far-frø.

En vinter er bare ikke rigtig vinter uden at frosten bider. Det er som om haven kalder på frosten, blot for at smykke sig med den fine vinterkåbe. Kald mig bare tosset, men jeg elsker det. Se bare her, mine høstanemoner:

Og her igen

Og synes du at det hele bare er for koldt og gråt og trist, så husk på at lige der inde under frosten sidder knopperne på spring og venter på foråret. Her er mit magnolietræ parat til foråets komme:

Tilbage er blot at synge:

I sne står urt og busk i skjul,
det er så koldt derude,
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.

Giv tid! giv tid! - den nynner glad
og ryster de små vinger, -
giv tid! og hver en kvist får blad,
giv tid! - hver blomst udspringer.

Man kan ikke have for meget uld på, kan man?

Tirsdag, d. 07. februar 2012 || 6 kommentar || Alt og ingenting | Huer | Tilbehør |

Det er godt nok koldt for tiden. Den anden dag skulle jeg ud til mødrehygge med mødrene fra Ronjas klasse. Da sådan noget jo godt kan trække ud til sent på natten, tænkte jeg, at det var en god idé at klæde sig godt varmt på, vejret taget i betragtning.

Og det gjorde jeg så, rigtig godt endda. Her var resultatet.

Kan man overhovedet have for meget uld på i dette vejr?

I hvert fald frøs jeg hverken overkrop eller hovede, grundet al den uld. Benene derimod - de var kolde, men her var selvfølgelig også kun to lag isolering.