PaaPinden.dk

Hvorfor strikke? Ja hvorfor egentlig ikke?
  • English
  • Dansk

Snoninger uden hjælpepind

Posted by KnittingDane on ons, 2010-02-17 13:00

Strikker du snoninger over 4 eller færre masker, kan dette nemt klares uden en hjælpepind.

Snoninger over 4 masker

Højredrejet snoning over 4 masker: Før 4 masker fra venstre pind over på højre pind uden at strikke dem. Før venstre pind ind i tredje og fjerde maske på højre pind bag arbejdet. Træk højre pind ud af de 4 første masker og lad de 2 frie masker falde foran arbejdet. Saml nu disse 2 masker op med højre pind og før dem tilbage til venstre pind. Strik de 4 masker ret.

Venstredrejet snoning over 4 masker: Før 4 masker fra venstre pind over på højre pind uden at strikke dem. Før venstre pind ind i tredje og fjerde maske på højre pind foran arbejdet.  Træk højre pind ud af de 4 første masker og lad de 2 frie masker falde bag arbejdet. Saml nu disse 2 masker op med højre pind og før dem tilbage til venstre pind. Strik de 4 masker ret.

Her en video der viser, hvordan du gør:

Typer af strikkeartikler: 
Mønstre: 

Kommentarer

Indsendt af KnittingDane den

Som regel strikkes selve snoningen fra retsiden. På vej tilbage følges mønsteret blot.

Indsendt af Jasmin V Sørensen den

Vil det sige man kun strikker ret på bagsiden af arbejdet?

Indsendt af KnittingDane den

Man strikker ret over retmasker og vrang over vrangmasker Smile

Indsendt af Karina den

Hvilken opskrift strikker du efter her? Skal prøve snoninger for første gang .. og din video er vildt god at følge Smile Mangler bare lige hvordan man skifter retning på snoningerne. Er med på hvordan vrangsiden skal laves. Skal man 'bare' skifte højre/venstre snoning når man kommer til retsiderne?

Tilføj kommentar