PaaPinden.dk

Hvorfor strikke? Ja hvorfor egentlig ikke?
  • English
  • Dansk

Beregn løbelængden af garn uden banderole

Posted by KnittingDane on lør, 2014-07-26 14:44

Har du, ligesom jeg, masser af garn liggende på lageret uden banderole på?

Fortvivl ej - du kan sagtens regne dig frem løbelængden, så det bliver nemmere at vurdere, hvad garnet kan benyttes til. I dag angiver de fleste strikkeopskrifter nemlig, hvilken løbelængde garnet skal have.

I det følgende har jeg lavet et eksempel, der viser, hvordan du kan beregne dig frem til løbelængden. Til sidst har jeg lavet en lille beregner, hvor du blot kan indtaste dine mål, og så kommer resultatet helt automatisk op.

Har du brug for at beregne garnforbrug til en opskrift, hvor du benytter en anden løbelængde end opskriften angiver, kan du kigge forbi denne artikel: Løbelængder og beregning af garnforbrug

Eksempel

Tag 10 meter af dit garn.

Mål en given mængde garn (her 10 meter)

Vej på en køkkenvægt, hvor mange gram de 10 meter garn vejer.

Vej garnet

Hvis 10 meter garn, som her, vejer 3 gram, har du løbelængden angivet som brøk (denne angivelse findes af og til på banderolen) 10/3.

Det betyder, at du har 10/3 = 3,33 meter pr. gram.

Skal du have garnets løbelængde pr. 100 gram ganger du blot op med antallet af gram:

10/3 x 100 = 333 meter pr. 100 gram

Skal du have garnets løbelængde pr. 50 gram ganger du blot op med antallet af gram:

10/3 x 50 = 167 meter pr. 50 gram

Husk at den beregnede løbelængde er omtrentlig. Jo flere meter garn du måler op, jo mere nøjagtig vil resultatet blive.

Beregner

Vil du slippe for selv at beregne løbelængden, kan du blot taste dine mål ind i denne beregner:

Mål og indtast en given længde garn (i eksemplet måles 10 meter):
meter
Vej og indtast, hvor meget det afmålte garn vejer (i eksemplet 3 gram)
gram
Det betyder, at du har:
meter pr. gram garn
Løbelængden pr. 100 gram er:
meter pr. 100 gram
Løbelængden pr. 50 gram er:
meter pr. 50 gram

Husk at den beregnede løbelængde er omtrentlig. Jo flere meter garn du måler op, jo mere nøjagtig vil resultatet blive.

Typer af strikkeartikler: 
Garn og udstyr: 

Kommentarer

Indsendt af Tine Friis Jensen den

TAK Irene, af hjertet tak! Jeg glemmer altid denne udregningsmåde, og nu kan jeg bare lige taste det ind her. TAK

Indsendt af Ann Jacobsen den

Det er en fantastisk beregner, du har lavet. Tusind tak for det.

Tilføj kommentar