Gå til hovedindhold

Kabelopslag til enkeltrib

Engelsk
Rib cable cast on

Dette er et fint opslag til enkeltrib. Maskerne går helt ned til kanten, som derved får en næsten afrundet kant. Der er ingen forskel på ret- og vrangside, hvilket er endnu en fordel, for eksempel ved ærmekanter.

En ulempe kan være, at det er en del langsommere at slå masker op end ved et almindeligt opslag - men resultatet er så også derefter. Alternativt kan du benytte italiensk opslag, som giver samme resultat.

Thumbnail

Sådan gør du

Bind en løbeknude (første maske) og sæt på venstre pind. Strik en retmaske gennem knuden, men lad knuden sidde på pinden. Den nye maske føres drejet over på venstre pind og der er nu to masker.

  1. Den næste maske strikkes vrang bagom sidste maske, dvs. at der strikkes vrang i mellemrummet mellem de to sidste masker.
  2. Næste maske igen strikkes ret bagom sidste maske, dvs. at der strikkes vrang i mellemrummet mellem de to sidste masker.

Gentag de sidste to masker til du har det ønskede antal masker.

Se hvordan her:

Et lille tip til perfektionisten

Vil du helt undgå løbeknuden i dit færdige strik, så kan du lægge ud med to løbeknuder, som senere tages af pinden. Mellem de to løbeknuder, strikkes første maske og herefter fortsættes, som ellers. Først til sidst tages de to løbeknuder af pinden og løsnes.

Kommentarer

Sofie C.

Hej Irene

Jeg elsker dit site og har tidligere for nogle år siden brugt kabelopslag til enkeltrib fra din video. Men nu hvor jeg vil genopfriske, synes jeg, videoen her viser noget andet? Er det ikke denne video, der skal ligge på denne post: https://www.youtube.com/watch?v=wyecjwkLSFg

Tak for det her site - det redder mig gang på gang :D 

man, 22/06/2020 - 14:02 Permalink

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.