Fandt du ikke hvad du søgte? Prøv her :

Loading
Du er her: Hjem > vindeudstyr

|

Vindeudstyr

Oprettet d. 13. januar 2009 - sidst opdateret d. 14. november 2010

Hvis du køber dit garn i fed, så skal garnet, inden der kan strikkes, vindes til et garnnøgle. Hvordan du gør, kan læses [her] i strikkeguiden.

Et fed garn

Fra fed

Et nøgle garn

Til garnnøgle

Til at lette vindearbejdet kan du benytte dig af en eller flere af følgende remedier:

Anvendes en vindepind vindes garnet omkring pinden der holdes i hånden, hvorimod et krydsnøgleapparat er mere automatiseret. Her fastgøres garnet på apparatet, hvorefter nøglet vindes ved at svinge på et håndtag. Krydsnøgleapparatet er ikke meget bevendt uden en garnvinde til at holde garnet.

At vinde et garnnøgle kan også gøres helt uden udstyr, hvis blot man benytter sin fantasi. Måske du kan huske at have set din bedstefar sidde med feddet i hænderne, mens bedstemor vandt et nøgle. En stoleryg samt meget andet kan også benyttes, hvis ikke en bedstefar haves inden for rækkevidde. Som vindepind kan du benytte alt lige fra en tommelfinger til et stykke foldet pap eller skaftet af en skruetrækker.

Vindepind (også kaldet nøstepind)

Min vindepind - et arvestykke fra min bedstemor.

En vindepind kaldes også nøstepind.

I gammel tid lå der en lille kugle inde i håndtaget af vindepinden, så man kunne høre om der blev vundet garn eller holdt pause i de mørke vinteraftener i stuen.

Således kunne man holde øje med mutter på afstand.

Garnvinde

Min garnvinde - forskudsarv fra min mor.

De fås i mange størrelser og materialer. Da min mor i sin tid nævnte noget om en garnvinde, jeg kunne arve, tænkte jeg - sådan en kan jeg da snildt lige få plads til.

Så kom hun med den - og den var en hel del større end jeg lige huskede. Ikke lige en man lægger ind i skabet - eller jo måske kosteskabet. Så nu har den en fast plads på sybordet i stedet.

Men lige så stor den er - lige så anvendt er den stortsmil

Krydsnøgleapparat

Ragna og krydsnøgleapparatet - begge fik jeg af min mand love

En lækker opfindelse - med sådan en (altså krydsnøgleapparatet) og en garnvinde, får du lynhurtigt garn fra fed til nøgle.

 

Velkommen til bunden af PaaPinden.dk

Nåede du helt her ned, uden at finde hvad du søgte, så fortvivl ej.
Prøv denne søgefunktion, som søger efter resultater kun på PaaPinden.dk's sider

Loading

Vil du søge efter garn eller andet på hele internettet, kan du anvende denne søgefunktion:

Loading

Er du på Facebook, kan du få opdateringer fra PaaPinden.dk her. Jeg værdsætter alle likes (syntes godt om'er)

Tak for besøget og god strikkelyst

Kom glad tilbage en anden gang

Sidst opdateret: 7-jun-11
Copyright © 2007-2012 PaaPinden.dk