Fandt du ikke hvad du søgte? Prøv her :
Oprettet d. 5. oktober 2011
Er man først dykket ned i strikkeverdenen, kan det være svært ikke at falde for det store udvalg af strikkebøger på markedet.
Personligt har jeg flest engelske strikkebøger, da jeg elsker at svælge i teknikker og ikke så meget specifikke opskriftbøger - og her må man konstatere, at det engelske marked bare er større end det danske.
Jeg køber mine engelske strikkebøger på [Amazon.co.uk], da denne ligger indenfor EU-grænsen. Vær opmærksom på ikke at havne på .com-siden, da du så risikerer at skulle betale både told, moms og fortoldningsgebyrer inden du får dine bøger i hænderne. Således kan bøgerne gå hen og blive pænt dyre.
Så husk at benytte [Amazon.co.uk], hvis du vil have engelsk strikkelitteratur, således holder du dig indenfor EU's grænser.
Som inspiration, hvis du selv vil begive dig ud på markedet, kan du her se mine nuværende engelske bøger:
Og der er maaange flere, hvor de kommer fra. Man kan bruge timevis på at lede gennem alle de lækre strikkebøger - her et lille uddrag af hvad jeg for tiden går og drømmer om at have på hylden:
Jeg er også en flittig bruger af biblioteket, hvad angår strikkebøger. Udvalget af engelske bøger er dog ikke så stort, men det er til gengæld det danske udvalg. Søger du direkte på [bibliotek.dk], kan du finde alle de danske bibliotekers bogtitler og kan nemt få dem bestilt hjem til dit lokale bibliotek.
De danske bøger jeg så alligevel ender med at købe, køber jeg som oftest på [Saxo.dk]. Ja - jeg handler mest på nettet
. Det er som hovedregel nemt og bekvemt og portoen sidestiller jeg med, hvad det ellers ville koste mig at komme hen til butikken ved brug af klippekort. De har selvfølgelig en fin søgefunktion, så du hurtigt kan finde alle strikkebøgerne.
Vil du finde endnu flere engelske bøger kan du søge gennem Amazon's udvalg her (men pas på - tiden flyver):