Gå til hovedindhold

Hestetømme - en strikket snor

Engelsk
I-cord

En hestetømme er et strikket rør. På engelsk kaldes en hestetømme "I-cord". Dette navn har den fået at Elizabeth Zimmermann (strikkeguru), som opfandt denne måde at strikke en snor på. "I"er en forkortelse for idiot, da hun mente, at enhver idiot kunne strikke den.

Thumbnail

For at strikke en hestetømme skal du på en strømpepind slå 3 til 6 masker op ved krydsopslag. Antallet af masker er afhængigt af ønsket snortykkelse. Da arbejdet skal begyndes på retsiden vendes pinden ikke, i stedet føres maskerne til modsat ende af pinden. Første pind strikkes ret, mens der strammes godt til ved første maske.

Igen føres maskerne til den modsatte ende af pinden (vend ikke arbejdet) og pinden strikkes ret - stram godt til ved første maske. Gentag til ønsket længde opnås. Garnet brydes og garnenden føres gennem maskerne. Der strammes godt til og garnenden hæftes.

En hestetømme kan kun strikkes på pinde uden knopper. Nemmest er det selvfølgelig på korte strømpepinde, da maskerne skal føres til modsat ende efter hver række.

Her en lille video der viser, hvordan du gør:

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.