Et lille visit til Jylland i weekenden har bragt masser billeder med hjem. Som sædvanligt fik jeg først fat i kameraet sidste dag, men så blev der også knipset løs. Så nu må I trækkes med lidt skøn forårsstemning fra bofællesskabet Toustrup Mark, hvor min søster og de ungarske uldsvin bor.
Billederne bringer masser af minder frem, da jeg selv legede her i gården som lille.
Solen bragede løs hele weekenden, ungerne råhyggede, moster plantede, onkel fik kridtet og tjæret hestestalden, jeg strikkede og lavede i fællesskab med manden min, så lidt som overhovedet muligt.
Og nu til uldsvinene
I vores dovenskab dristede vi os til at gå en lille tur om til de ungarske uldsvin. Og ja - svin er det, selv om de har noget af en manke med sig. Et par billeder er her på sin plads.
Et lille minde bringer svinene også med sig. Som lille boede min familie og jeg på Toustrup Mark. En dag fik vi vildsvin i en fin indhegning med et fint lille grisehus i midten af indhegningen. En lille flok unger og jeg skulle selvfølgelig se om vi kunne komme op på taget af grisehuset, mens vildsvinene stod i den anden ende af indhegningen. Og ja - det kunne vi da godt - men kunne vi så komme ned igen? Nej, for nu stod alle svinene omkring grisehuset op gloede op på os. Jeg husker, at vi var meget små da vores kære forældre fandt os på toppen af taget.
I første øjekast er der jo visse ligheder med et får...
Men nej her er tale om ungarske uldsvin
Og sidst men ikke mindst - uldsjalet
Ja så må vi tilbage til det bloggen omhandler - mine strikkeprojekter. Her mit nyeste projekt. Et smukt smukt sjal fundet på knitty.com. Det er mit første rigtige hulmaske-sjal, så jeg er en novice på området.
Til formålet har jeg kastet mig over noget uldgarn, jeg har fået fra min kære mor. Garnet skulle være fra vores egne får (i en svunden tid), håndspundet af min egen mor. Meget apropos mindes jeg rokkens gang i Lillegården på Toustrup Mark.
Inden opstart vejede jeg af for sikre mig at der skulle være uld nok - men ak.
Efter at jeg er kommet 3 ½ mønsterrapporter ind i sjalet (pænt langt efter min mening), blev jeg altså for nervøs for udsigterne til eventuel garnmangel senere hen. Skrappere midler måtte derfor tages i brug. En vægt blev opstøvet et sted i Løvegården og strikketøj, strikkepinde og resterende garn blev vejet. Lidt hovedregning set i forhold til det stykke jeg var nået, førte mig frem til at jeg havde garn nok til 8 ud af 13 mønsterrapporter - alt alt for lidt til det resultat jeg ønskede.
Snøft, snøft, snøft. 25-30 år gammelt håndspunden uld af samme type finder jeg nok ikke lige i dette liv, så indtil videre er projektet skrinlagt...
Seneste kommentarer