Når tommelfingeren strikkes i med en kile i siden, vil tommelfingeren pege ud fra siden af vanten. Strikkes forside og bagside ens, vil der ikke være forskel på højre og venstre vante.
Kilen giver ekstra god plads til bevægelighed i vanten. Vær derfor opmærksom på ikke at strikke vanten for vid, hvis du vælger denne type tommelfinger.
![Tommelfinger med sidekile Thumbnail](/sites/default/files/styles/node/public/2009/tommelfinger-med-sidekile-01.jpg?itok=Q2c8YF5e)
Sidekilen begyndes ved afslutningen af håndledsmanchetten eller kort herefter. Kilen tages ud mellem for og bagside af vanten på henholdsvis første og sidst maske af for og bagside. Som en hjælp kan maskemarkører placeres umiddelbart før sidste maske på håndryggen (grønt restgarn anvendt på billedet), og umiddelbart efter første maske på håndfladen (rødt restgarn anvendt på billedet).
Udtagningerne til kilen gøres sædvanligvis på hver anden eller tredje omgang. Der tages ud ved den markerede maske, som ligger umiddelbart op af maskemarkøren (første maske på håndflade og sidste på håndryg).
![Tommelfinger med sidekile - garnrest som rækketæller og maskemarkør Thumbnail](/sites/default/files/styles/node/public/2009/tommelfinger-med-sidekile-02.jpg?itok=lUTbLd3x)
Når der er taget masker nok ud til tommelfingerens omkreds, sættes de udtagne masker på sikkerhedsnåle eller en stump restgarn.
Herefter strikkes rundt over tommelfingeren, hvorved kilen lukkes.
![Tommelfinger med sidekile - luk kilen 03 Thumbnail](/sites/default/files/styles/node/public/2009/tommelfinger-med-sidekile-03.jpg?itok=QF5tYvQy)
![Tommelfinger med sidekile - luk kilen 04 Thumbnail](/sites/default/files/styles/node/public/2009/tommelfinger-med-sidekile-04.jpg?itok=Zpr_Tist)
Resultatet efter en omgang. Og et par mere.
![Tommelfinger med sidekile - luk kilen 05 Thumbnail](/sites/default/files/styles/node/public/2009/tommelfinger-med-sidekile-05.jpg?itok=PQFqKqem)
![Tommelfinger med sidekile - luk kilen 06 Thumbnail](/sites/default/files/styles/node/public/2009/tommelfinger-med-sidekile-06.jpg?itok=QoSV_JD2)
En af fordelene ved denne type tommelfinger er, at den giver mulighed for at prøve vanten på undervejs, så det er muligt at opnå bedst mulig pasform.
![Tommelfinger med sidekile - hånd og tommel mangler 07 Thumbnail](/sites/default/files/styles/node/public/2009/tommelfinger-med-sidekile-07.jpg?itok=8VkKgelE)
![Tommelfinger med sidekile - top og tommel mangler 08 Thumbnail](/sites/default/files/styles/node/public/2009/tommelfinger-med-sidekile-08.jpg?itok=hu1Pj-vZ)
Når hånden er afsluttet sættes tommelfingerens masker på pinde og tommelfingeren strikkes. Vær opmærksom på ikke at strikke tommelfingeren for stram.
![Tommelfinger med sidekile - tommel på pinde 09 Thumbnail](/sites/default/files/styles/node/public/2009/tommelfinger-med-sidekile-09.jpg?itok=ECQz6lh2)
![Tommelfinger med sidekile - tommel færdig 10 Thumbnail](/sites/default/files/styles/node/public/2009/tommelfinger-med-sidekile-10.jpg?itok=fTsxBV0D)
Herefter hæftes og vanten er færdig.
En tommelfinger med sidekile har på engelsk flere navne. Her nogle af de betegnelser, jeg er faldet over:
- Side seam thumb (sidesøms tommelfinger)
- Straight thumb (simpel tommelfinger)
- Basic thumb gusset (basis tommelfingerkile)
- Sore thumb (direkte oversat betyder det øm tommelfinger. Betegnelsen er afledt af udtrykket sticks out like a sore thumb, og beskriver hvordan tommelfingeren stritter ud fra siden
Kilen i sig selv hedder på engelsk: gusset eller gore
Kommentarer
Endelig en opskrift med en…
Endelig en opskrift med en tommelfinger, der både er let at forstå, og som sidder pænt:)
Som svar til Endelig en opskrift med en… af Metha Jensen
:)
:)
Tommelfinger i vanter
Tommelfinger med kile er helt klart bedst - men i stedet for at anbringe den lige i siden på vanten plejer jeg at flytte den en anelse - 2 masker som regel (afhænger af garn- og pindetykkelse) - om mod undersiden af hånden. Så passer den perfekt til anatomien.
Som svar til Tommelfinger i vanter af Tove Møgelgaar…
Helt enig Tove - og godt tip…
Helt enig Tove - og godt tip med at flytte fingeren lidt. Det har jeg også set gjort i strikkeopskrifter
Tilføj kommentar