Retstrik strikkes ved, at der strikkes ret både frem og tilbage på pinden. Det vil sige ret på såvel retsiden som vrangsiden. Dette gør at begge sider er ens, med mindre du da skifter farve, men mere om det længere nede i artiklen.
Er du nybegynder, vil retstrik sikkert være den første type strik, du strikker. Det kan være ret forvirrende som nybegynder, da retstrik ligner vrangmasker på trods af, at der kun strikkes ret (læs eventuelt lær at genkende maskerne). Dette sker fordi, der strikkes ret på både retsiden og vrangsiden. Da bagsiden af en retmaske er en vrangmaske, vil du dermed få striber af skiftevis ret og vrangmasker set fra begge sider af arbejdet.

På grund af maskernes natur vil retmaskerne trække sig tilbage i baggrunden, mens vrangmaskerne træder tydeligere frem. Strækker du arbejdet, kan du se retmaskerne i baggrunden.

Kanten på retstrik
Skal du strikke en afsluttende kant på retstrik, vil jeg klart anbefale en lænkekant. Til retstrik foretrækker jeg klart metoden, hvor første maske på hver pind tages løs af som vrang med garnet foran arbejdet. Alle andre masker strikkes ret. Så bliver det vist ikke nemmere.

Striberne af vrangmasker i retstrik kaldes også retriller.
På engelsk betegnes retstrik: Garter Stitch
På engelsk betegnes retriller: Ridges
Farveskift i retstrik
Retstrik er som udgangspunkt ens på ret- og vrangsiden. Strikker du striber vil farveskiftet dog være synligt på vrangsiden. Afhængigt af hvilket indtryk du ønsker, kan du vælge at benytte farveskiftet til din fordel. Se bare her.
Retstriber set fra retsiden:

Retstriber set fra vrangsiden:

Seneste kommentarer