Så fint, så fint.
Jeg blev ret glad for, at jeg i sin tid investerede i en ekstra æske med ekstralange knappenåle med hoveder. Det gør det så meget nemmere at blokke sjalet - og ikke mindst at fange alle knappenålene igen, når blokningen er færdig. Jeg har spændt sjalet op på vores ekstra madras - det kunne lige præcis være der.
Her kan I se sjalet inden alle nålene er kommet i. Jeg lægger altid ud med nåle i spidserne først.

Her kan I se forskellen mellem en sektion med og uden nåle.

Der skal mange nåle til...

Rigtig mange endda...


Den fine spids

Og sidst det færdige sjal.

Og når man så endelig er færdig med alle de nåle, så kan man starte forfra med at tilrette og tilrette og tilrette, så det bliver helt perfekt. Det sidste billede er taget inden tilretningen, så helt fint i kanten er det ikke.
At blokke eller at spænde op
Ja jeg bliver altid i tvivl om, hvad det egentlig hedder. I daglig tale benytter jeg selv begge betegnelser i flæng.
Nogle mener dog at ordet blokke er en undersættelse af det engelske 'to block', men en tur omkring Sproget.dk fortæller mig, at det ikke er helt galt at benytte ordet blokke. Ordet beskriver noget som blokkes ud eller blokkes op - og det er da lige netop, hvad der gøres med strik, vil jeg da mene.
Seneste kommentarer