Fandt du ikke hvad du søgte? Prøv her :
Oprettet d. 8. november 2010
Af og til oversætter jeg strikkeopskrifter for eksempel for min mor eller en veninde. Her samler jeg de opskrifter, som jeg har fået tilladelse til at lægge op fra den oprindelige designer.
Denne lille giraf har jeg strikket et par gange og jeg har været lige begejstret hver gang. Den passer perfekt til en lille barnehånd og er et stort hit herhjemme.
Her [min første giraf] og her [min anden].
Den lille giraf strikkes rundt og samles undervejs, hvorfor der ikke er mange ender at hæfte til slut. Lige min stil :o)
Teknikker benyttet: [tofarvestrik], [maskesting] og [hestetømme]
[Denne opskrift på lemuren Hococo] bad min mor om hjælp til at oversætte for en god veninde.
Opskriften er oprindelig bestilt af [Hotter Comfort Concept] for at blive strikket og solgt, så der kunne rejses penge til Sisters of the Good Shepherd orphanage in Madagascar (børnehjem på Madagaskar). Den blev opkaldt Hococo efter Hotter Comfort Club.
Lemuren er 22 cm høj.
Strikker I en Hococo-lemur må I meget gerne sende et billede af den færdigtstrikkede lemur til mig, da designeren samler billeder af lemuren.