PaaPinden.dk

Hvorfor strikke? Ja hvorfor egentlig ikke?
  • English
  • Dansk

Udtagninger

Skal du strikke udtagninger først eller sidst på en pind, er det en god ide at lave udtagningen på anden eller tredje maske fra kanten, da dette giver den pæneste kant.

Skal du lave en udtagning, som senere bliver skjult i en sammensyning, kan du tage ud i sidste og første maske på pinden (fx 1 ret ud ). Derved bliver udtagningen helt usynlig på det færdige strik.

Løftede udtagninger

Løftede udtagninger

Denne udtagning er noget nær usynlig på det færdige arbejde, hvis du strikker i ensfarvet garn.

Da der findes to variationer, hvor den ene hælder venstre og den anden mod højre er den god til for eksempel raglanudtagninger, hvor udtagningerne bliver placeret på hver sin side af en eller som her to masker. Metoden er også god, hvis der tages ud i hver side af et arbejde.

Drejede lænkeudtagninger

Drejede lænkeudtagninger

Da der findes to variationer af denne udtagning, hvor den ene hælder venstre og den anden mod højre kan den bruges til for eksempel raglanudtagninger, hvor udtagningerne bliver placeret på hver sin side af en maske. Metoden er også god, hvis der tages ud i hver side af et arbejde.

Udtagningen kan være stram, hvis der tages for mange masker ud for tæt på hinanden. Dette kan gøre, at masken ved siden af udtagningen kan blive mindre end resten af maskerne.

Slå om / omslag

Slå om / omslag

Denne udtagning anvendes til hulmønstre og kombineres som regel med en indtagning således, at der på slutningen af pinden er lige så mange masker som i begyndelsen.  Ønsker du en dekorativ raglanudtagning, kan du benytte omslaget.

Omslaget strikkes ved at garnet slås om pinden inden næste maske strikkes.

Forkortelse: so

Engelsk forkortelse: yo

Abonnér på Udtagninger