PaaPinden.dk

Hvorfor strikke? Ja hvorfor egentlig ikke?
  • English
  • Dansk

Sweatre og cardigans

LUSH Cardigan

Posted by KnittingDane on søn, 2017-01-08 14:13
Opslag til LUSH cardigan

Jeg lovede mig selv at gå i gang med et nyt projekt inden året rigtigt tog sin begyndels e. Hverdagen har det med at æde alle de ledige stunder op inden de næsten opdages, så derfor var det essensielt at maskerne blev slået op inden hverdagen ramte.

Det lykkedes.

Endnu en cardigan selvfølgelig - min favoritbeklædning, hvis ikke I allerede havde opdaget det. Denne gang en LUSH Cardigan af Tin Can Knits. Igen Blackhill Højlandsuld fra garnudsalg to tråde på pind 4,5 mm. Strikkefasthed 20 masker pr. 10 cm.

Tea Leaves Cardigan

Posted by KnittingDane on fre, 2016-12-30 20:12
Tea Leaves Cardigan

Da jeg i sensommeren skulle til sommerfest med mandens arbejde, var der arrangeret en masse aktiviteter i form af lasergames og paintball og så videre. Da min ryg ikke holder til disse former for udskejelser blev min redning som sædvanligt strikketøjet. Da jeg på min Goodale Vol. 2 alene manglede monteringen af lommer og knapper, valgte jeg at kaste mig over en hel ny cardigan i stedet. Dermed var jeg sikret rigligt med aktiviteter til hele dagen.

Jeg havde lige inden sommerferien indkøbt rigelige mængder af Blackhill Højlandsuld fra garnudsalg, så det var blot at vælge mellem farverne. Denne gang blev det farven Andeæg.

Jeg hoppede en pind op i størrelsen og valgte pind 4,5 mm, da den sidste cardigan blev en smule fast i udtrykket.

Goodale vol 2

Posted by KnittingDane on søn, 2016-10-30 22:11
Goodale vol 2

Så lykkedes det endeligt at finde tid til at poste billeder her på bloggen. Ja jeg har sågar fundet tid til at strikke endnu en cardigan - man tror det næsten ikke. Og der er også strømper på vej - og benvarmere og og og.

Denne Goodale har jeg strikket på pind 4 med to tråde Blackhill Højlandsuld igen. I kan se min gamle version her: Goodale vol 1. Jeg har gået så meget med den første version, at den har været slidt igennem hele to gange. Nu gad jeg ikke lappe mere, så en ny måtte på pinden. Tror vist godt, at jeg kunne være hoppet en pind op uden at havde gjort noget. I hvert fald blev det pind 4,5 til næste cardigan (billeder følger).

Billederne bærer præg af sommerferie - jeg slog masker op lige inden jeg tog afsted og strikkede løs hver gang vi var på farten. Undervejs gik den hen og blev handy når aftnerne blev lange, og aftenkulden kaldte på hjemmestrik

September i februar

Posted by KnittingDane on tir, 2015-02-17 09:20
September i februar

Tiden løber og på det sidste har jeg kun haft strømper på pindene. I lørdags ændrede det sig langt om længe. Jeg fik endelig begyndt på en cardigan. Garnet har ligget og ventet siden februar 2010 , men nu skulle det være. Det hedder forresten Sublime Extra Fine Merino Wool DK. 

Så opstod næste problem - hvilken opskrift skulle man dog give sig i kast med? Skulle den sidde løst? Skulle den sidde stramt? Skulle den være åben? Skulle den være lukket? Osv, osv.

Første ærme på vej

Posted by KnittingDane on lør, 2014-03-01 11:46
Første ærme på vej

Så er første ærme på storetøsens hjertetrøje endelig i gang. Arbejdet har ligget en smule stille, da jeg har brugt tiden på at lege med koderne bag siden her. Som I måske har bemærket har forsiden ændret sig - til det bedre synes jeg i hvert fald selv .

Jeg er også gået i gang med at opdatere de gamle strikkeartikler, så de bliver lidt mere up to date. Se for eksempel knaphul strikket på en omgang, lænkekanter og den flade kant.

Status på hjerterne

Posted by KnittingDane on tir, 2014-01-21 21:58
Status på hjerterne

Som altid strikker jeg alle vegne. For eksempel har jeg da også strikketøjet med, når der skal afhentes børn på skolen. Så kan jeg sidde og strikke, mens jeg venter på, at tøserne skal blive færdige med al deres habengut uden at blive utålmodig.

Som en ekstra bonus giver strikketøjet altid anledning til en snak om strik med såvel børn som voksne. Og det skorter ikke på de rosende ord - især børnene er altid vældigt imponerede over arbejdets fremgang.

Her kan I se status på arbejdet i går:

Hjerter undervejs

Posted by KnittingDane on ons, 2014-01-15 22:41
Vrangsiden af hjertetrøjen

De sidste par dage har jeg fået postet et par billeder af arbejdet med hjertetrøjen undervejs på min facebook-side, men tænker, at jer, der ikke nødvendigvis er på facebook, skal have en chance for at kunne følge med.

Så her er et par billeder fra de sidste par dage. Der bliver strikket en del på trøjen, som oftest i selskab en tøs eller to. Og ikke mindst en kop kaffe.

I lørdags var dette synet af strikketøjet i min taske. Åhh hvor jeg elsker bagsiden af tofarvestrik.

Stribeforberedelser

Posted by KnittingDane on ons, 2014-01-08 17:43
Stribeforberedelser

Næste trøje er i fuld gang - her lidt farveplanlægning inden jeg gik igang. Gøres bedst assisteret af et glas rødvin og rå mængder af hjemmelavet is.

Men på trods af forberedelserne er jeg alligevel blevet i tvivl. Denne gang strikker jeg nemlig oppe fra og ned, og så havde jeg jo ikke lige gennemtænkt striberne, da det hele jo så vender på hovedet.

Sider

Abonnér på Sweatre og cardigans