PaaPinden.dk

Hvorfor strikke? Ja hvorfor egentlig ikke?
  • English
  • Dansk

Blog

LUSH Cardigan

Posted by KnittingDane on søn, 2017-01-08 14:13
Opslag til LUSH cardigan

Jeg lovede mig selv at gå i gang med et nyt projekt inden året rigtigt tog sin begyndels e. Hverdagen har det med at æde alle de ledige stunder op inden de næsten opdages, så derfor var det essensielt at maskerne blev slået op inden hverdagen ramte.

Det lykkedes.

Endnu en cardigan selvfølgelig - min favoritbeklædning, hvis ikke I allerede havde opdaget det. Denne gang en LUSH Cardigan af Tin Can Knits. Igen Blackhill Højlandsuld fra garnudsalg to tråde på pind 4,5 mm. Strikkefasthed 20 masker pr. 10 cm.

Tea Leaves Cardigan

Posted by KnittingDane on fre, 2016-12-30 20:12
Tea Leaves Cardigan

Da jeg i sensommeren skulle til sommerfest med mandens arbejde, var der arrangeret en masse aktiviteter i form af lasergames og paintball og så videre. Da min ryg ikke holder til disse former for udskejelser blev min redning som sædvanligt strikketøjet. Da jeg på min Goodale Vol. 2 alene manglede monteringen af lommer og knapper, valgte jeg at kaste mig over en hel ny cardigan i stedet. Dermed var jeg sikret rigligt med aktiviteter til hele dagen.

Jeg havde lige inden sommerferien indkøbt rigelige mængder af Blackhill Højlandsuld fra garnudsalg, så det var blot at vælge mellem farverne. Denne gang blev det farven Andeæg.

Jeg hoppede en pind op i størrelsen og valgte pind 4,5 mm, da den sidste cardigan blev en smule fast i udtrykket.

Goodale vol 2

Posted by KnittingDane on søn, 2016-10-30 22:11
Goodale vol 2

Så lykkedes det endeligt at finde tid til at poste billeder her på bloggen. Ja jeg har sågar fundet tid til at strikke endnu en cardigan - man tror det næsten ikke. Og der er også strømper på vej - og benvarmere og og og.

Denne Goodale har jeg strikket på pind 4 med to tråde Blackhill Højlandsuld igen. I kan se min gamle version her: Goodale vol 1. Jeg har gået så meget med den første version, at den har været slidt igennem hele to gange. Nu gad jeg ikke lappe mere, så en ny måtte på pinden. Tror vist godt, at jeg kunne være hoppet en pind op uden at havde gjort noget. I hvert fald blev det pind 4,5 til næste cardigan (billeder følger).

Billederne bærer præg af sommerferie - jeg slog masker op lige inden jeg tog afsted og strikkede løs hver gang vi var på farten. Undervejs gik den hen og blev handy når aftnerne blev lange, og aftenkulden kaldte på hjemmestrik

Workshops på Fanø og i KBH til september

Posted by KnittingDane on lør, 2015-05-02 17:41
Avancerede opslag og afsluttende finish

I år kommer jeg til Fanø Strikkefestival (d. 19.-21. september) og underviser i strømpestrik lørdag formiddag og opslag og finish søndag formiddag. Jeg glæder mig afsindigt, da det er min første gang på Fanø Strikkefestival. Og så er det tilmed strikkefestivallens 10 års jubilæum.

I kan læse festivallens program her: Programoversigt

Som om det ikke var nok, så tager jeg et smut til København og underviser weekenden efter (d. 26.-27. september) på Strikkefestival i KBH, se deres hjemmeside her: Knitwork - programmet er på trapperne. I kan følge med i nyt derfra i deres facebookbegivenhed.

September i februar

Posted by KnittingDane on tir, 2015-02-17 09:20
September i februar

Tiden løber og på det sidste har jeg kun haft strømper på pindene. I lørdags ændrede det sig langt om længe. Jeg fik endelig begyndt på en cardigan. Garnet har ligget og ventet siden februar 2010 , men nu skulle det være. Det hedder forresten Sublime Extra Fine Merino Wool DK. 

Så opstod næste problem - hvilken opskrift skulle man dog give sig i kast med? Skulle den sidde løst? Skulle den sidde stramt? Skulle den være åben? Skulle den være lukket? Osv, osv.

Gyldne stjerneskud

Posted by KnittingDane on tir, 2014-12-16 12:12
Gyldne stjerneskud

Igen - ja jeg kan vist ikke sige det nok - men ihh hvor jeg altså elsker Birthes håndfarvede garn I kan finde hendes garn i butikken her Garngalleriet - men pas på, man bliver nemt forelsket.

Strømperne her er strikket med garnet BFL-Steps i farven Turmeric efter opskriften STJERNESKUD fra tåen op. Jeg kalder dem for mine gyldne stjerneskud.

Workshop om afsluttende finish og montering i Sønderborg

Posted by KnittingDane on man, 2014-10-13 21:01
Afsluttende finish

Tidspunkt: Tirsdag d. 25. november 2014 kl. 19-22

Sted: Garnhulen, Jernbanegade 44, Sønderborg

Pris: 250 kr.

Tilmelding: sigga@garnhulen.dk

Vi gennemgår strikketeknikker, der giver dit strik den sidste afsluttende finish, som gør forskellen mellem et ganske almindeligt strikkeprojekt og et af dem, man ikke glemmer.

Kastanjer og strømper

Posted by KnittingDane on ons, 2014-10-01 08:56
Kastanjesokker

Disse sokker har været lææænge undervejs. Rent faktisk har jeg strikket på dem, lige siden kastanjerne på Kongevejen sprang ud. Det er nemlig dem, der har givet inspiration til mønsteret.

I foråret kunne jeg ofte spottes vandrende med strikketøjet i hånden og blikket rettet stift mod kastanjeblomsterne ude foran børnenes skole. Et eller andet skal man jo få tiden til at gå med, mens man venter på at klokken ringer.

En ny ombæring kastanjeslanger

Posted by KnittingDane on man, 2014-09-29 18:02
Kastanjeslanger undervejs

Så er det kastanjetid igen. Denne gang trænger vores kastanjeslanger ved hoveddøren til udskiftning. Ja det har de vist gjort længe nu, men man må ligesom vente på den rette årstid. 

Her kan I se, hvor sølle de gamle efterhånden så ud i forhold til de nye. Hvor jeg dog bare elsker farven på de nye skinnende kastanjer.

Tags: 

Halvvejs med de gyldne håndtryk

Posted by KnittingDane on man, 2014-09-22 18:04
Gyldne håndtryk

Så nåede jeg halvvejs. Første version var en luffe. Fine blev de, men helt tilfreds var jeg ikke. 

Ideen var egentlig et par brugsvanter med indbygget hul til nem smartphoneadgang, ligesom de smarte vanter. Men den gyldne farve talte til mig - eller rettere sang!

Kan I høre det? Gooooooldfinger...

Jeg pillede op og vupti - en fingervanteversion. Nu er jeg svært tilfreds. 

Jeg har nedfældet noter undervejs, så opskrift følger. Nu skal jeg bare lige havde strikket den anden om, gerne inden vi når marts :yahoo:

Sider