PaaPinden.dk

Hvorfor strikke? Ja hvorfor egentlig ikke?
  • English
  • Dansk

Indtagninger

Et lille tip til indtagninger: Skal du strikke indtagninger først eller sidst på en pind, er det en god ide at lave indtagningen på anden eller tredje maske fra kanten, da dette giver den pæneste kant. Dette letter også en eventuel senere sammensyning.

De mest anvendte indtagninger her hjemme er: 2 ret sammen mod højre og 2 ret drejet sammen mod venstre.

Indtagningspar

2 ret sammen

Indtagninger kommer som oftest i par, som for eksempel ved raglanindtagninger, hvor indtagningerne bliver placeret på hver sin side af en maske. Eller hvis der tages ind i hver side af et arbejde.

I det følgende er indtagningsparrene listet op med link til de enkelte indtagningsvideoer.

Det mest anvendte indtagningspar her hjemme er: 

2 drejet ret sammen

2 drejet ret sammen

Hælder mod venstre

Strik 2 ret sammen omkring de bagerste maskeled (lænker) på de to masker således: I stedet for at stikke højre pind ind i maskerne fra venstre side som normalt, stikkes pinden i stedet ind fra højre side og bagud. Derefter strikkes de to masker drejet ret sammen.

Forkortelse : 2 dr r sm

Engelsk forkortelse: K2tog tbl

2 drejet vrang sammen

Hælder mod venstre

Strik 2 vrang sammen omkring de bagerste maskeled (lænker) således: Før højre pind bagom garnet og maskerne, og strik vrang omkring det bagerste led af maskerne ved at stikkepinden ind i maskerne fra venstre.

Denne indtagning er modstykket til 2 dr r sm.

Forkortelse: 2 dr vr sm (mod venstre)

Engelsk forkortelse: P2tog tbl

Sider

Abonnér på Indtagninger