Knaphuller

Skal du strikke et knaphul er det altid en god ide at strikke en strikkeprøve for at se, hvordan knaphullet ser ud i dit garn og hvordan det passer til dine knapper. Det er derfor en god ide at anskaffe knapperne før hullerne strikkes.

Et pejlemærke kan være at strikke knaphullet en maske smallere end knappen, da strik i sig selv er elastisk.

Når du skal beslutte dig for, hvor mange knapper du skal have til en lukning, så vælg hellere en mere end en mindre. Jo flere knapper, jo mere jævn bliver lukningen. En cardigan kan for eksempel hurtigt komme til at gabe mellem knapperne, hvis der er for få knapper.

I nogle tilfælde kan det være en god ide at forstærke knaphullerne efter de er strikket for at øge styrken.

I det følgende er vejledninger til de knaphuller jeg har samlet her på siden.

Dette knaphul kaldes også det perfekte knaphul (the perfect buttonhole). Om det er perfekt kan diskuteres, hvis man som mig elsker symmetri, men resultatet er fint, det er let at strikke og knaphullet lukker pænt og tæt. Knaphullet strikkes på en og samme omgang, og du…
Dette knaphul strikkes over to omgange. Det er nemt at strikke men fremstår meget åbent og er derfor ikke særligt kønt.
Dette knaphul strikkes ved at strikke 2 ret sammen, slå om pinden 2 gange, og derefter strikke 2 drejet ret sammen. På næste pind strikkes første omslag som ellers - vrang, hvis du strikker frem og tilbage og ret, hvis du strikker rundt. Andet omslag strikkes drejet…
Dette knaphul strikkes ved at lave et omslag (slå om pinden) og strikke 2 ret sammen. På næste pind strikkes omslaget som ellers - vrang, hvis du strikker frem og tilbage og ret, hvis du strikker rundt.
Så kig forbi TECHKnitting's Tulip Buttonhole - a better buttonhole - Jeg har endnu ikke strikket det selv, men det skal prøves.

Søger du en specifik strikketeknik, så prøv søgefunktionen.