Gå til hovedindhold

Drejede lænkeudtagninger

Engelsk
Increase - knit into strand between stitches

Da der findes to variationer af denne udtagning, hvor den ene hælder venstre og den anden mod højre kan den bruges til for eksempel raglanudtagninger, hvor udtagningerne bliver placeret på hver sin side af en maske. Metoden er også god, hvis der tages ud i hver side af et arbejde.

Udtagningen kan være stram, hvis der tages for mange masker ud for tæt på hinanden. Dette kan gøre, at masken ved siden af udtagningen kan blive mindre end resten af maskerne.

Vil du have samme udtagningsprincip, men undgå at maskerne strammer til, kan jeg anbefale at tage ud med løkkeudtagning.

Udtagninger i hver side af arbejdet

Strik en kantmaske, 1 ud i lænken forfra, strik frem til anden sidste maske, 1 ud i lænken bagfra, strik en kantmaske

Raglanudtagninger

På billedet her under er raglanen strikket som beskrevet i det følgende. Du kan også nøjes med 1 retmaske mellem udtagningerne.

1 ud i lænken bagfra (til højre for midten), 2 ret, 1 ud i lænken forfra (til venstre for midten)

Thumbnail

Vender du om på udtagningerne ser det således ud:

1 ud i lænken forfra (til højre for midten), 2 ret, 1 ud i lænken bagfra (til venstre for midten)

Thumbnail

1 ud i lænken bagfra

Løft lænken mellem maskerne op bagfra med venstre pind. Strik omkring det forreste maskeled af lænken.

Engelsk forkortelse: M1B

1 ud i lænken forfra

Løft lænken mellem maskerne op forfra med venstre pind. Strik omkring det bagerste maskeled af lænken.

Engelsk forkortelse: M1F

Foretrækker du, at der kun er 1 maske mellem raglanudtagningerne, som på djævlehuen helt uden vrang, bliver den midterste maske strammet godt til. Det kan være pænt nok i sig selv se bare her:

Thumbnail

Udtagningen er strikket som følger: 

- Tag 1 ud i lænken bagfra, strik 1 ret, tag 1 ud i lænken forfra.

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.