Så skulle der spares penge!!!
Et sæt ammeindlæg koster hos Matas omtrent 120 kr hørte jeg. Det måtte kunne gøres billigere...
Så nu er jeg blevet færdig med mit første sæt hjemmestrikkede ammeindlæg. Af 50 gram økologisk uld har jeg fået to par! Det kostede mig 55 kr og kunne snildt gøres billigere.
Udfordring: at spare penge, værne om brysterne og passe lidt på miljøet

Jeg strikkede dem med pind 4, hvor strikkefastheden var 10 x 10 cm = ~ 22 m x 30 p. Diameteren på indlægget er ~10 cm.
Indlæggene er strikket i glatstrik og buer automatisk, så det passer til brystets form.
Jeg lagde ud med at slå 10 masker op. Derefter har jeg taget ud og ind på retpinden, så makseantallet er som nedenstående. Maskerne er taget ud og ind jævnt fordelt i kanten af strikketøjet. Start med 10 masker og læg herefter ud
1. retpind: 16 m
2. retpind: 20 m
3. retpind: 22 m
4. retpind: 24 m
5. retpind: 24 m
6. retpind: 26 m
7. retpind: 26 m
-------------------- midt for og herefter tages ind
8. retpind: 26 m
9. retpind: 26 m
10. retpind: 24 m
11. retpind: 24 m
12. retpind: 22 m
13. retpind: 20 m
14. retpind: 16 m
15. retpind: 10 m
Jeg har strikket to af disse til hvert bryst og hæftet de to stykker sammen.
Vil du strikke andre størrelser så kig her Ammeindlæg - som støbt til brystet
Seneste kommentarer