Så fik storetøsen sin egen uglehue. Denne gang med refleksgarn som øjne, så vi kan kende forskel på huerne. Huen er, som bettetøsens, strikket den efter denne opskrift: Wise Old Owl Hats.

Her kan I se, hvor fint refleksgarnet lyser op, så snart det bliver mørkt.

Ellers er der ikke megen tid til overs til strik her i huset. Al tiden bliver brugt på husprojekter, så som at hindre oversvømmelser af kælderen med kloakvand og nedrivning af tapet i diverse rum, som er under istandsættelse.
Kort fortalt har vi haft besøg af slamsugeren fire gange de sidste par måneder. En tv-inspektion har afsløret to brud på ledningen og adskillige forskydninger, så nu venter spændt på at kloakmesteren kan sætte igang med udbedring af skaderne. Tilbage er der kun at spørge: Bliver der mon jul i lorteland!?

Sidst men ikke mindst skal I da lige se vores tapetnisse. Det ene værelse viste sig at gemme på en masse fine børnetegninger, og denne her nissepige har fået lov at blive julen over. Jeg nænnede ikke at rive hende midt over.

Seneste kommentarer