Kender I det, at man bliver så glad for en opskrift, at man bare må strikke den samme igen og igen og igen?! Sådan nogle har jeg et par stykker af. De er ikke nemme at slippe, men det er nu også så dejligt velkendt :). Særligt når man er på farten.
For tiden er det Satawal toppen, der har taget over herhjemme. Indtil videre er det blevet til to uden ærmer, som opskriften foreskriver og en med. Den første er strikket hjemme på matriklen, mens de næste to er strikket på farten i hhv. Harzen og London. For variation er de strikket i hver deres garnkvaliteter. Den blå i Zauberball Single sammen med en silk mohair. Den hvide i en blanding af hør og silke. Og den røde i en blanding af cashmere, uld og silke. Hver til sin tid.
Sidstnævnte bor jeg i for tiden
Tilføj kommentar