Så er tiden endelig ved at nærme sig. Lige om straks bliver vi en helt normal familie igen - eller rettere: Så normale, som vi nu kan præstere...
Efter snart et års adskillelse på grund af min husbonds jobskifte og vores deraf følgende boligjagt, skal vi endelig til at have samling på familien igen. Det tog en hel del længere tid end vi havde ønsket, men det der huskiggeri, det er ikke nemt med tre børn på slæb, når man bor i den modsatte ende af landet (job i Sønderborg og bolig i Ishøj).
Vores deadline blev dog overholdt - med nød og næppe. Tøsernes skolestart her efter sommerferien var sidste chance for at finde 'huset', og det lykkedes. Dog med et mindre overlap på et par uger, hvor vi kommer til at bo fem mand i en lille bitte 2v'er. Det skal nok blive sjovt. I hvert fald bliver det en stor kontrast til det nye hus, som har kvadratermeter nok til, at mor her kan få sit helt eget sy/garnværelse :dance:
Vores boligjagt endte med et hus langt fra vores udgangspunkt, men vi er begge ovenud tilfredse med resultatet. Et charmerende hus, på en charmerende vej, i gåafstand til centrum af Sønderborg - det skal nok blive godt.
Se bare her - vores 'lille' hvide hus som står og venter på os i Sønderborg.
Så pt. har jeg desværre ikke tid til så meget andet end pakning. Her er flyttekasser overalt. Status er, at har vi pakket 74 kasser - hvor kom de lige fra?
Så mangler vi blot at fylde de sidste 126 tomme kasser op!
Og endnu en gang har al mit garn fået vist sit værd - det er nemlig fantastisk til at fylde efter med i bogkasserne, som jo ikke må blive for tunge. :D
På strikkefronten er jeg i gang med en af mine UFO'er: Husbondens hengemte sweater, som blev for lille. Den bliver nu strikket forfra. Og for at sikre min vedholdenhed, har jeg pakket ALT andet strik ned - så er der lidt større sanssynlighed for, at jeg ikke giver mig i kast med andre projekter undervejs.
Seneste kommentarer