Begravet i flytteland

Indflytningen har været med et par udfordringer undervejs. For eksempel måtte vi i sidste øjeblik omorganisere den ellers nøje planlagte fordeling af rum, da vi fandt ud af at vi nok måtte ændre rækkefølgen af vores istandsættelse. Der viste sig nemlig at være et par tvivlsomme elinstallationer og 'lidt' nikotinlugt vi skulle have af vejen i stueetagen først og fremmest.

Spandene med grundrens kom frem og nu går det frem ad. Første rum er allerede skrællet ind til benet og ydervæggene ser sunde og fine ud. De tvivlsomme elinstallationer er ikke længere tvivlsomme og røglugten røg ud med beklædningen og vaskevandet :yes:

Nu til en af de små overraskelser, som gamle huse jo gemmer på. For et par dage siden tog jeg en knagerække ned fra væggen, som sirligt var opsat med lim og søm. Sørme om ikke der kom det fineste blomstrede tapet frem fra gemmerne. Vi ved jo alle, at det er meget nemmere at tapetsere udenom en knagerække, end det er at pille den ned, før man går i gang.

Trods masser af udfordringer har vi nu slet ikke tabt modet undervejs. Indtil videre er vi så ovenud tilfredse med placeringen af huset, at alt andet blot er en mindre udfordring på vores vej. At kunne hoppe op på en cykel og fem minutter senere stå på enten stranden, i skoven, på biblioteket, på togstationen, busstationen eller midt på gågaden - det er slet ikke så skidt endda. Rent faktisk er det alletiders

Og selv om vi bor midt i byen, er her stille og fredeligt. En hel lille oase lige udenfor køkkenvinduet.

Så kan det jo næsten ikke blive bedre. Jo storetøsen vil gerne have sin veninde fra Ishøj til at flytte med, men den går nok ikke helt. Heldigvis har hun også fået nye venner herovre og veninden fra Ishøj skal besøges i efterårsferien. Jeg kender en der glæder sig helt afsindigt til efterårsferien...