Fandt du ikke hvad du søgte? Prøv her :

Du er her: Hjem > moenstre > snoninger

Snoninger, flet og bobler

Oprettet d. 17. februar 2010

Aranmønster

Til højre ses henholdsvis vokstavlemønster, højredrejet snoning, flet og højredrejet snoning.

 

 

 

 

En af de mest berømte mønstertyper som benytter snoninger er aranmønstre. Disse er navngivet efter de karakteristiske sweatre, der strikkes på Aran-øerne vest for Irland. Aran-sweatrene består af strukturmønstre som snoninger, fletninger, vokstavlemønstre og bobler med mere. Hvert mønster har sin egen betydning.

Ved snoninger og flet kan en hjælpepind anvendes til at holde maskerne foran eller bagved arbejdet, alt efter om du ønsker en venstredrejning eller højredrejning. Strikker du mindre snoninger kan du helt undvære hjælpepinden.

Flet og snoninger strikkes oftest på en baggrund af vrang for at fremhæve mønstrene.

Snoninger

Engelsk: Cables

Almindeligvis strikkes en snoning over samme antal rækker som masker. Det vil sige at en snoning over 6 masker sædvanligvis gentages for hver 6. række. Antallet kan dog sagtens ændres, hvis man ønsker et andet udtryk. Her gælder det blot om at prøve sig frem på en strikkeprøve.

Vær opmærksom på, at du ved snoninger hurtigt bruger den dobbelte mængde garn i forhold til glatstrik.

Snoninger med hjælpepind

Skal du strikke snoninger over 6 masker eller derover, er det nemmest ved hjælp af en hjælpepind. Hjælpepinden benyttes til at holde maskerne inden snoningen.

Snoning over 6 masker
Højredrejet snoning over 6 masker

Højredrejet
snoning
over 6 masker

Venstredrejet snoning over 6 masker

Venstredrejet
snoning
over 6 masker

Som eksempel strikkes en venstredrejet snoning over 6 masker således:

Flyt 3 masker løst over på en hjælpepind som skulle du strikke en vrangmaske, lad hjælpepinden hænge foran arbejdet, mens du strikker de næste masker; strik så maskerne på hjælpepinden.

Ved en højredrejning holdes hjælpepinden bagved arbejdet.

Fortrækker du en video, så kig her: Se strikkevideo

Snoning uden hjælpepind

Snoning over 4 masker

Du kan også strikke snoninger uden en hjælpepind. Dette er dog nemmest, hvis du højst snor over 4 masker.

Denne teknik forklares bedst med video, se derfor her, hvordan du gør: Se strikkevideo

Vokstavlemønster (bikubemønster)

Vokstavlemønster

Vokstavlemønster

Engelsk: Honeycomb pattern

Et vokstavlemønster består af flere snoninger ved siden af hinanden med modsatrettede drejninger.

Et eksempel på et vokstavlemønster med snoninger over 4 masker, kan ses på mønsterrapport til højre.

Flet

Flet består af snoninger, som forskydes mellem hinanden, så der opstår fletmønstre.

Bobler

bobler

Engelsk: Bubbles

Bobler kan strikkes i mange størrelser og på mange måder.

En metode er, at strikke 3 masker i samme maske (først ret, så vrang, så ret). Herefter vender du og strikker 3 vrang, så vender du igen og og strikker de 3 masker sammen til en. Så skulle du gerne have en boble.

Flere billeder, samt videoer følger når tid kommer...

 

Sidst opdateret: 11-jun-10
Copyright © 2007-2010 PaaPinden.dk