PaaPinden.dk

Hvorfor strikke? Ja hvorfor egentlig ikke?
  • English
  • Dansk

Ret og vrang

Posted by KnittingDane on søn, 2007-12-09 14:00

Ret og vrang er de to mest elementære elementer i strikkens verden. Uden dem ingen strik. De er hinandens modsætninger, således at en retmaske på retsiden fremstår som en vrangmaske på vrangsiden og modsat.

Lær her at strikke ret og vrang, som de sædvanligvis strikkes i Danmark.

Ret (r)Retmasker

Engelsk: knit (k)

Videoen viser, hvordan du strikker en retmaske med garnet i venstre hånd og bag arbejdet. Det kaldes også kontinental ret.

Arbejdet på videoen og billedet er glatstrik. Dette fås ved at strikke retmasker på retsiden af arbejdet og vrangmasker på vrangsiden. Strikker du retmasker frem og tilbage på pinden får du retstrik, som af udseende minder om vrang. Forvirret? Så læs denne artikel: Hvorfor ligner mine retmasker vrangmasker!?.

Inden du går i gang kan det være en god ide at lære at genkende maskerne, og lære hvordan maskerne skal vende på pinden, for at undgå drejede masker.

Læs mere i artiklerne: Lær at strikke.

Vrang (v, vr)

Engelsk: purl (p)

VrangmaskerVrang kan strikkes på mange måder. Det mest normale i Danmark er at holde garnet i venstre hånd med venstre pegefinger bag arbejdet. Denne metode kan varieres ved at holde garnet foran arbejdet (finsk vrang) eller bag arbejdet (norsk vrang).

Overordnet kaldes det kontinental vrang (continental purl) når garnet holdes i venstre hånd.

Ved norsk og finsk vrang holdes venstre pegefinger bag arbejdet, hvor den gængse metode i resten af verdenen er at strikke med pegefingeren foran arbejdet. Pegefinger eller eventuelt tommeltot anvendes så til at sno garnet omkring pinden inden vrangmasken strikkes.

Norsk vrang, Norwegian purl

Videoen viser, hvordan du strikker en vrangmaske med garnet i venstre hånd og bag arbejdet.

Finsk vrang, Finnish purl

Videoen viser, hvordan du strikker en vrangmaske med garnet i venstre hånd og foran arbejdet.

Typer af strikkeartikler: 
Basis: 

Tilføj kommentar