Der strikkes stadig

De varme gule uldbukser, som jeg strikkede til mit lille sensommerbarn, er ikke længere så varme, som de kunne have været. Jeg har derfor pillet aflukningen på benene op, og er gået i gang med at strikke lange ben på. Den lille pige skulle jo nødigt fryse.

For en enkelt gangs skyld strikkede jeg med strømpepinde igen til det ene ben. Rundpinden sad jo i det modsatte ben. Ak og ve, hvilken redelighed - konstant og så igen smed jeg den 5. strikkepind væk. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, hvorfor jeg finder den magiske løkke praktisk.