Indrømmet - jeg kan ikke helt følge med alle jer hurtigstrikkere. Jeg satser dog på, at jeg ikke er den eneste :D
Jeg er nu nået forbi midten og tænker, at deadlinen for hele borten må være på søndag den 13. april. Så har alle en chance for at kunne følge med. Mine 20 takker måler 1 meter. Da der både skal strikkes midterbort og bindespids til sidst, tænker jeg, at det må være nok til mig. Her kan I se, hvordan det ser ud halvvejs i midterborten B.

Kommentarstrømmen
Kommentarstrømmen er blevet lidt uoverskuelig - særligt da det er vidt forskelligt, hvor langt vi er nået. For overskuelighedens skyld vil jeg gerne opfordre jer til at klikke på svar-knappen ud for den kommentar, som I gerne vil svare på. Dermed bliver der lidt orden på sagerne, da svarene så kommer til at ligge ved spørgsmålene.
Jeg kan selvfølgelig ikke rigtig selv svare på spørgsmål, der ligger længere fremme, end jeg selv er nået til, men måske en anden kan hjælpe på vej :)
Mine kommentarer til midterborten
Række 38
Så nåede jeg selv midterborten, og den har jeg et par kommentarer til.
Frem til 38. række gik det let og smertefrit. Men her blev jeg pludselig i tvivl om hvad jeg skulle gøre. Der stod:
- 13 ret pinden ud Vend (9 m tilbage på venstre pind).
Jeg antager, at der menes:
- 13 ret Vend (9 m tilbage på venstre pind)
da man jo ikke strikker pinden ud, men vender, når der er 9 masker tilbage på venstre pind.
Række 40
På række 40 har jeg igen problemer. Hvis man tæller maskerne på række 39 skal der være 9+14 masker - dvs 23 masker i alt, hvilket jeg også har. Problemet er bare, at række 40 angiver, at der er 22 masker i alt på pinden. Og næste række (41) er også beskrevet, som om der kun er 22 masker.

Min løsning var, at indskydede de to ekstra rækker, som jeg mener mangler før række 40. De er næsten magen til efterfølgende rækker, og fjerner den maske, der er i overskud:
- Nummer 1 ekstra række før række 40: 1 m løs af, ret pinden ud. (23 m).
- Nummer 2 ekstra række før række 40: 8 ret, 2 r sm, (slå om, 2 dr r sm)5 gange, (slå om)2 gange, 2 dr r sm, 1 ret
Hermed er der på næste række (række 40) de 22 masker, som opskriften foreskriver.
De LAAANGE masker
De 9 masker, der på række 40 igen skal strikkes med i mønsteret, bliver lange for mig, ligesom andre også har bemærket.
Min løsning var, at samle lænken op lige inden hver af de 9 masker. Derefter strikker jeg næste maske ret (ikke selve lænken, men næste maske), og trækker lænken henover masken. Derved bliver de 9 masker mere lukkede og fremstår ikke som lange masker.

Herefter har jeg blot fulgt mønsteret. Resultatet er som følger.

Seneste kommentarer