Etui til strømpepinde

Denne her lavede jeg nytårsaften. Har tænkt over den i et par år nu, men er ikke kommet videre før nu. Den er fremstillet med et ønske om at slippe for rodet i strømpepindene, men også for at få et projekt, hvorpå jeg kunne afprøve min nye symaskines frihåndsbroderingsfunktion. Stærkt inspireret af min storquiltende mor.

Da det endnu er mit første stykke frihåndsbrodering, så må I bære over med min manglende opfindsomhed i mønsteret.

Men alt i alt ganske simpel at producere.

  • Klip to stykker fast stof
    Længde: 2 x målet på din længste pind + et stykke til overlap, så flappen går ned over pindene. 
    Bredde: afhænger af det ønskede antal rum. Jeg har valgt 38 cm
  • Sy kantebånd på (jeg har kun kantebånd på den synlige kant)
  • Broder, hvis det ønskes
  • Fold op og sy sammen i siden fra vrangen
  • Vend og sy rummene til strikkepindene. Til de små pinde har jeg syet 2 ½ cm rum og til de store 4 cm
  • Sæt strikkepindene i og du er færdig
Etui til strømpepinde 1
Etui til strømpepinde 2
Etui til strømpepinde 3
Etui til strømpepinde 4

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Søger du en specifik strikketeknik, så prøv søgefunktionen.