Nu hvor min kære bedstemor ikke er her længere, mangler de kære bedstefædre (både min og mine børns) hjemmestrikkede strømper. Før i tiden var det altid min bedstemor, der forsynede dem begge (og mange flere) med nye strømper til jul, når beholdningen var lav.
Min bedstemor strikkede altid svigersønnens (børnenes bedstefar) strømper for små. Hun kunne ikke begribe størrelsen af hans fod (en størrelse 45 mod min bedstefars størrelse 43). Til sidst fik hun en tegning af foden, som hun kunne rette sig efter - en tegning jeg selvfølgelig har arvet.
Men de kære bedstefædre skal da ikke lide nød. Så derfor gik jeg i gang med det selv samme garn, som min bedstemor har indkøbt til strømpestrikningen. Der er vist rigeligt til et par år.
Min bedstefars strømper blev færdige inden jul og blev vel modtaget. Jeg var lidt bekymret for om han kunne lide hælen, da jeg strikkede med timeglashæl, og ikke den gammeldages hælkappe, som min bedstemor gjorde. Tåen var den sædvanlige favorittå.
Strømperne til børnenes bedstefar slog jeg op til i bilen på vej mod jul i Jylland. Selvfølgelig havde jeg ikke lige min bedstemors tegning i nærheden, så jeg slog op efter min opslagsguide til strømper. Længden strikkede jeg også efter guiden, men trak 1 ½ cm fra fodlængden, da strømper helst skal sidde tæt til foden. Det giver mindst slid på sokken. Skaftet strikker jeg som hovedregel samme længde som foden.
Strømpen så meget lille ud efter min optik, men den viste sig at passe bedstefaderen fint - så nu er de lige lidt på vej i posten (jeg venter på at risikoen for postkasseeksplosioner er lidt mindre).
Den ser spøjs ud den hæl - men den er flot på foden.
Tilføj kommentar