Gå til hovedindhold

Første dominopanel

Dette er anden lektion i dominostrikkeskolen. Her beskrives, hvordan du strikker det første panel af de delte dominokvadrater.

Thumbnail

Som hovedregel strikkes dominostrik i paneler, hvilket vil sige en lang stribe af kvadrater efterfulgt hinanden.

Sådan strikkes første panel

Hvert nyt kvadrat i et panel strikkes på venstre side af det netop strikkede kvadrat ved at tage nye masker op langs lænkekanten. Herefter slås de manglende masker til det nye kvadrat op ved strikkeopslag og det nye modul kan strikkes. Det betyder, at det ikke er nødvendigt at bryde garnet mellem modulerne, da hvert nyt modul tilføjes i umiddelbar forlængelse af det netop strikkede modul.

Billedserie af første panel

Et færdigt kvadrat (set fra retsiden).

Thumbnail

Den sidste maske på første modul anvendes som første maske i næste modul.

Thumbnail

Der tages masker op i lænkekanten ved at føre pinden ind bag begge lænker og samle en maske op - herved kommer lænkerne til at ligge på bagsiden af arbejdet.

Før pinden ind bag begge lænker.

Thumbnail

En maske samles op.

Thumbnail

Lænkekanten ligger nu på vrangsiden.

Thumbnail

Forsæt opsamlingen af masker i alle lænker. Herved ender du op med den første halvdel sidemasker til det nye kvadrat, samt en enkelt af midtermaskerne.

Kvadratet på billederne består af et opslag på 21 masker og der samles dermed 10 masker op (9+1).

Nyopsamlede masker langs lænkekanten.

Thumbnail

De samme nyopsamlede masker set fra vrangsiden.

Thumbnail

De resterende masker til det nye kvadrat slås op med strikkeopslag i forlængelse af de nyopsamlede masker. Strikkeopslag strikkes fra vrangsiden, så du skal vende strikketøjet for at slå maskerne op.

Der slås op til du har det fulde antal masker på pinden - her 21 masker i alt.

Færdigt strikkeopslag set fra vrangsiden - klar til række 1.

Thumbnail

Du er nu klar til at strikke første række på det nye kvadrat. Det strikkes nøjagtigt som det første kvadrat. Begynd på vrangsiden med række 1.

Sidemodulet kommer frem.

Thumbnail

Det færdige sidemodul.

Og således vokser panelet i længden ved at tilføje flere moduler mod venstre.

Du er nu klar til Lektion 3: Sådan tilføjes et panel (sidemoduler til højre)

Dominostrikkeskolen

Thumbnail

Kommentarer

Anni Heinemeier

Tak for dine fine let forståelige forklaringer og fine billeder, så kan selv en ældre dame, og total uerfaren strikker følge med

søn, 14/01/2018 - 10:05 Permalink

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.