Fandt du ikke hvad du søgte? Prøv her :

Loading
Du er her: Hjem > udtagninger

|

Udtagninger - at tage ud

Oprettet d. 18. januar 2008 - sidst opdateret d. 5. november 2010

Et lille tip til udtagninger, hvor kanten skal være pæn

Skal du strikke udtagninger først eller sidst på en pind, er det en god ide at lave udtagningen på anden eller tredje maske fra kanten, da dette giver den pæneste kant.

Et lille tip til udtagninger, hvor kanten bliver skjult i sammensyning

Skal du lave en udtagning, som senere bliver skjult i en sammensyning, kan du tage ud i sidste og første maske på pinden (fx 1 ret ud ). Derved bliver udtagningen helt usynlig på det færdige strik.

Videoer af de enkelte udtagninger kan ses ved at klikke på filmikonet.


Udtagninger der efterlader et hul i mønsteret

Skal du strikke hulmønstre, får du brug for en af de følgende udtagninger, da disse efterlader et hul i mønsteret.

Slå om / omslag

Denne udtagning anvendes til hulmønstre.

Slå garnet om pinden inden næste maske strikkes.
Se video her: Se strikkevideo

Forkortelse: so
Engelsk forkortelse: yo

Slå om / omslag

Lænkeudtagning

Efterlader et lille hul i mønsteret.

Løft lænken mellem maskerne op forfra med venstre pind. Strik ret i lænken. Anvendes som er dekorativ udtagning.
Se video her: Se strikkevideo

Forkortelse: Lænke udt
Engelsk forkortelse: -

Lænkeudtagning

Udtagninger der giver en ret på retsiden

De følgende udtagninger giver en retmaske på retsiden af arbejdet og fremstår derfor næsten usynlige.

På følgende billeder giver nogle af udtagningerne kosmetiske huller i arbejdet. Disse opstår, da udtagningerne på strikkeprøverne ligger meget tæt. Oftest ligger udtagningerne ikke så tæt, hvorfor samme problem ikke opstår.

1 løftet udtagning mod højre

Denne udtagning kan være stram.

Højre pind stikkes ind i masken under den maske, der skal strikkes. Der strikkes ret i den løftede maske.
Se video her: Se strikkevideo

Forkortelse: 1 l ud mod højre
Engelsk forkortelse: KRL

1 løftet udtagning mod venstre

Denne udtagning kan være stram.

Venstre pind stikkes ind i masken under den maske, der lige er strikket. Masken løftes op på pinden og der strikkes ret i den.
Se video her: Se strikkevideo

Forkortelse: 1 l ud mod venstre
Engelsk forkortelse: KLL

1 ud i lænken bagfra

Denne udtagning kan være stram.

Løft lænken mellem maskerne op bagfra med venstre pind. Strik omkring det forreste maskeled af lænken.
Se video her: Se strikkevideo

Forkortelse: -
Engelsk forkortelse: M1B

1 ud i lænken forfra

Denne udtagning kan være stram.

Løft lænken mellem maskerne op forfra med venstre pind. Strik omkring det bagerste maskeled af lænken.
Se video her: Se strikkevideo

Forkortelse: -
Engelsk forkortelse: M1F

1 ud i lænken forfra

1 ud i lænken bagfra

Løkkeopslag forom

Se vejledning under se [opslag].

Forkortelse: -
Engelsk forkortelse: M1T

Løkkeopslag bagom

Se vejledning under se [opslag].

Forkortelse: -
Engelsk forkortelse: M1A

Løkkeopslag bagom

Løkkeopslag forom

Udtagninger der efterlader en vrang på retsiden

De følgende udtagninger giver en vrangmaske eller hvad der ligner en vrangmaske på retsiden af arbejdet.

Vrang og ret i samme maske

Ved glatstrikning efterlader denne en vrangmaske på retsiden.

Strik først en vrang i masken, strik bagefter en retmaske i samme maske.
Se video her: Se strikkevideo

Forkortelse: 1 vr og 1 r i 1
Engelsk forkortelse: moss st

Ret og vrang i samme maske

Ved glatstrikning efterlader denne en vrangmaske på retsiden.

Strik først en ret i masken, strik bagefter en vrangmaske i samme maske.
Se video her: Se strikkevideo

Forkortelse: 1 r og 1 vr i 1
Engelsk forkortelse: moss st

1 ret ud

Strik først en ret i masken uden at tage masken af pinden, strik bagefter en retmaske bagfra (drejet) i samme maske.
Se video her: Se strikkevideo

Forkortelse: 1 r ud
Engelsk forkortelse: k1 f&b

1 ret ud

1 vrang ud

Strik først en vrang i masken uden at tage masken af pinden, strik bagefter en vrangmaske bagfra (drejet) i samme maske.
Se video her: Se strikkevideo

Forkortelse: 1 vr ud
Engelsk forkortelse: p1 f&b

Kommer tid, kommer foto...

 

Dobbelte udtagninger

Har du brug for at tage to masker ud i en maske, kan du benytte følgende udtagninger.

1 ret, slå om, 1 ret

Denne dobbeltudtagning strikkes i en maske.
Strik 1 ret uden at tage masken af pinden, slå om og strik igen 1 ret i samme maske.
Se video her: Se strikkevideo

Forkortelse: 1r so 1r (i en)
Engelsk forkortelse: K, YO, K

Kommer tid, kommer foto...

Slå om 2 gange

Denne dobbeltudtagning strikkes mellem to masker.
Slå garnet om pinden 2 gange inden næste maske strikkes.
Se video her: Se strikkevideo

Forkortelse: 2 so
Engelsk forkortelse: yo2

 

Velkommen til bunden af PaaPinden.dk

Nåede du helt her ned, uden at finde hvad du søgte, så fortvivl ej.
Prøv denne søgefunktion, som søger efter resultater kun på PaaPinden.dk's sider

Loading

Vil du søge efter garn eller andet på hele internettet, kan du anvende denne søgefunktion:

Loading

Er du på Facebook, kan du få opdateringer fra PaaPinden.dk her. Jeg værdsætter alle likes (syntes godt om'er)

Tak for besøget og god strikkelyst

Kom glad tilbage en anden gang

Sidst opdateret: 6-dec-11
Copyright © 2007-2012 PaaPinden.dk