Strikkeskole - at strikke vanter

Oprettet d. 25. februar 2009 - opdateret d. 3. marts 2009

Måske slutningen af februar er en lidt forkert årstid at strikke vanter, men nu har jeg lige været hele møllen igennem og begået nøjagtig de samme fejl, som jeg gjorde, da jeg sidste gang forsøgte mig. Derfor skynder jeg mig nu at nedfælde mine erfaringer i denne strikkeskole, så jeg ikke er i tvivl næste gang jeg skal i gang.

Da de vanter jeg indtil videre har strikket, er strikket fra håndleddet og op, starter min gennemgang ved håndleddet.

Håndledsmanchet

Engelsk: cuff

Håndledsmanchetten er den del af vanten, der dækker håndleddet. Om du skal vælge den ene eller den anden type manchet, afhænger af hvilken type vante du vil strikke.
En standardvante strikkes ofte med en simpel [ribkant] i dobbeltrib for at få vanterne til at slutte tæt om håndleddet. Ribkanten bliver pænest, hvis den strikkes på en halv pindestørrelse mindre end resten vanten.

Vanter i [tofarvestrik] strikkes ofte uden en ribkant for at give plads til et mønster i tofarvestrik på håndledsmanchetten. Vil man strikke rib i tofarvestrik, er enkeltrib en flot løsning, da denne kan strikkes med retmaskerne i den ene farve og vrangmaskerne i den anden.

Tommelfingerens placering

Hver gang jeg til dato har strikket vanter, har jeg stået med de samme spørgsmål omkring valg af tommelfingertype.  Hvad skal jeg vælge og hvordan er det nu man gør? For at komme den tilbagevendende usikkerhed til livs nedfælder jeg nu, hvad jeg denne gang er kommet omkring.

Her en liste over de tommelfingertyper jeg denne gang er faldet over:

• Tommelfinger med sidekile
• Usynlig tommelfinger (med tommelfinger i håndfladen)
• Usynlig tommelfinger kombineret med kile

NB! Da tommelfingeren består af meget få masker, kan det være svært at ramme samme strikkefasthed som på resten af vanten, da man i iveren for at holde pindene på plads, kommer til at stramme garnet for meget. Vær derfor opmærksom på ikke at stramme for meget.

Tommelfinger med sidekile

En tommelfinger med sidekile har på engelsk flere navne. Her nogle af de betegnelser, jeg er faldet over:

• side seam thumb (sidesøms tommelfinger)
• straight thumb (simpel tommelfinger)
• basic thumb gusset (basis tommelfingerkile)
• sore thumb (direkte oversat betyder det øm tommelfinger.  Betegnelsen er afledt af udtrykket sticks out like a sore thumb, og beskriver hvordan tommelfingeren stritter ud fra siden

Kilen i sig selv hedder på engelsk: gusset eller gore

Når tommelfingeren strikkes i med en kile i siden, vil tommelfingeren pege ud fra siden af vanten. Strikkes forside og bagside ens, vil der ikke være forskel på højre og venstre vante.

Kilen giver ekstra god plads til bevægelighed i vanten. Vær derfor opmærksom på ikke at strikke vanten for vid, hvis du vælger denne type tommelfinger.

Sidekilen begyndes ved afslutningen af håndledsmanchetten eller kort herefter. Kilen tages ud mellem for og bagside af vanten på henholdsvis første og sidst maske af for og bagside. Som en hjælp kan maskemarkører placeres umiddelbart før sidste maske på håndryggen (grønt restgarn anvendt på billedet), og umiddelbart efter første maske på håndfladen (rødt restgarn anvendt på billedet).

Udtagningerne til kilen gøres sædvanligvis på hver anden eller tredje omgang. Der tages ud ved den markerede maske, som ligger umiddelbart op af maskemarkøren (første maske på håndflade og sidste på håndryg).

 

Når der er taget masker nok ud til tommelfingerens omkreds, sættes de udtagne masker på sikkerhedsnåle eller en stump restgarn.  Herefter strikkes rundt over tommelfingeren og kilen lukkes, som vist herunder.

En af fordelene ved denne type tommelfinger er, at den giver mulighed for at prøve vanten på undervejs, så det er muligt at opnå bedst mulig pasform. Når hånden er afsluttet, sættes tommelfingermaskerne på pinde og tommelfingeren strikkes.

Herefter hæftes og vanten er færdig.

Usynlig tommelfinger (med tommelfinger i håndfladen)

På en vante med usynlig tommelfinger stikker tommelfingeren vinkelret ud fra håndfladen, og kan dermed ikke ses fra håndryggen.

Da tommelfingeren fra naturens side ikke er placeret her på hånden, kan resultatet blive at tommelen kommer til at trække vanten skæv. [Se eksempel her]. Et andet problem med denne type vante er, at den kan være stram over hånden, da der ikke er ekstra plads ved tommelfingeren. Ikke desto mindre er der masser af vantebærere ude i den vide verden, der foretrækker denne tommelfingertype.

NB! Personligt er jeg selv størst tilhænger af vantetypen med kile, men kan udmærket se de mønstermæssige fordele ved en usynlig tommelfinger. Et næsten lige så usynligt resultat kan dog opnås, hvis den usynlige tommelfinger kombineres med en kile som beskrevet i næste afsnit, derfor må det klart være min anbefaling at vælge kombinationsmodellen. Selv om tommelfingertypen i sig selv er ikke en jeg vil anbefale, beskriver jeg den dog alligevel i det følgende, da teknikken skal bruges i kombinationsmodellen.

En usynlig tommelfinger kan strikkes på flere måder.  En metode er at strikke et stykke restgarn ind, hvor tommelfingeren skal sidde. En anden metode er at strikke hele vanten og herefter klippe garnet, hvor tommelfingeren skal sidde.  En tredje metode er at sætte tommelfingermaskerne på restgarn, og herefter slå masker op over tommelfingeren på næste omgang. Fordelen ved sidste metode er at vanten kan prøves på undervejs.

En usynlig tommelfinger har på engelsk mange navne. Her nogle af de betegnelser, jeg er faldet over:

• peasant thumb (bonde tommelfinger)
• invisible thumb (usynlig tommelfinger)
• set-in thumb (indsat tommelfinger)
• simple thumb (simpel tommelfinger)
• stocking thumb (skæfte tommelfinger)
• afterthought thumb (tommel ved eftertanke)
  Jeg vil tro at betegnelsen er kommet af begrebet afterthought pocket. En afterthought pocket er en lomme, som kan strikkes i en trøje efter at trøjen er færdig – som i ”jeg kunne da ved nærmere eftertanke godt bruge en lomme". Her brydes garnet, hvor lommen ønskes, og maskerne samles op. Dog har jeg også flere steder set metoden med restgarn beskrevet som afterthought thumb.)

Uafhængigt af hvilken metode du anvender til at strikke en usynlig tommelfinger, så er fremgangsmåden ens frem til, hvor hullet til tommelfingeren skal være.

Hullet til tommelfingeren placeres, hvor tommelfingeren går ud fra håndfladen. Se foto.

 

Benyttes metoden med restgarn strikkes tommelfingermaskerne over på en stump restgarn, hvorefter maskerne flyttes tilbage på venstre pind. Herefter strikkes over maskerne i restgarn, nu efter vantens mønster.

Ulempen ved denne metode er, at pasformen ikke kan prøves af undervejs.

 

 

Når hånden er afsluttet, samles maskerne til tommelfingeren op og restgarnet fjernes. Herefter kan tommelfingeren strikkes.

Det kan eventuelt være en god ide at tage en maske op i kanten mellem pindene.

Ønsker du at kunne prøve vanten på undervejs, kan tommelfingermaskerne sættes på en stump restgarn eller en sikkerhedsnål, hvorefter der slås nye masker op over tommelfingermaskerne. Opslagene laves med [løkkeopslag].

Vil du strikke med en eftertanke-tommel, skal du blot strikke vanten uden at tage fra til tommelfingeren. Når du er færdig kan du så klippe garnet i midten af de masker, hvor du ønsker at tommelfingeren skal sidde. Herefter frigøres de masker, der skal bruges og tommelfingeren strikkes. Personligt er jeg ikke helt tryg ved denne metode, da jeg selv har for vane at hæfte løse ender meget grundigt. Ved denne metode vil der være en meget begrænset garnrest til hæftning når garnet brydes.

Usynlig tommelfinger med kile

En alternativ løsning er at kombinere den usynlige tommelfinger med en kile. Jeg har endnu ikke strikket en prøve af denne type vante, men det må klart prøves.
Ved denne metode strikker man en kile i håndfladen under det sted tommelfingeren skal sidde. Når der er taget ud, så det svarer til halvdelen af tommelfingermaskerne, strikkes kilen over på restgarn og føres herefter tilbage på venstre pind. Der fortsættes som ved en usynlig tommelfinger.

NB! Vær opmærksom på, at man ved kilen tager flere masker ud til håndfladen end der er slået op fra start. Derfor skal håndryggen være bredere end håndfladen når vanten begyndes. Denne forskel udlignes i takt med at kilen dannes.

Da jeg ikke har prøvet at strikke sådan en vante endnu, er det selvfølgelig svært at udtale sig om den. Men jeg vil mene, at kilen vil give en ekstra bevægelighed, som ellers mangler ved en usynlig tommelfinger.  Samtidig vil jeg tro at man kommer uden om den værste skævvridning af mønsteret på håndfladen.

Afslutning af vanten

Vanten kan afsluttes nøjagtig som du selv finder bedst. Mange tofarve-mønstrede vanter strikkes helt op i en spids, mens andre lukkes af så der fås en afrundet afslutning. Følg blot opskriften eller improviser.

Skal der lukkes masker af i toppen af vanten foretrækker jeg selv [maskesting med arbejdet på pindene].  Denne metode er mest behagelig, da den ikke efterlader en indvendig søm.