Først skal I lige se en af knopperne på magnolietræet her et par timer senere, hvor solen har taget fat. Kun en lille flig af frosten er tilbage, man kan næsten mærke hvor fløjlsblød den er, blot ved at kigge på den.
Inde i skyggen stod min violfrøstjerne - fantastisk syn - endnu en årsag til ikke at slå alle stauderne ned i efteråret efter sidste blomstring.
Og træstammen - den må vi have med - den ser jo næsten ud som om den har fået gåsehud her i kulden.
Og så var det tid til at gå tur. Tøsen gad overhovedet ikke have taget billeder i dag, men det lykkedes nu meget godt alligevel. I hvert fald synes jeg, at det her er et fantastisk et af hende.
Turen gik til det lokale gadekær, som jo er bundfrossent for tiden. Ænderne og mågerne traskede hvileløst rundt og ventede på mad - som vi selvfølgelig havde glemt alt om. Jeg troede, at de var smuttet ned til stranden, som de plejer at gøre i denne kulde.
Men fodspor i sneen vidner om, at her er masser af fugleliv trods kulde.
Bettemusen var lidt betuttet. Hun var vist lidt træt. I hvert fald er hun faldet omkuld straks efter, at vi kom hjem igen.
Men derfor kan storetøsen da sagtens hygge sig alligevel. For hvad skal man altid huske at lave i sneen?
Sneengle selvfølgelig.
Seneste kommentarer