Jeg mangler et lille tæppe til sofaens armlæn, og restegarn har jeg jo rigeligt af. Derfor greb jeg endnu en gang ned i lageret af garn for at finde noget passende til projektet. Da jeg tidligere har forsøgt mig med dominostrik, hvor jeg kom til at vælge for forskellige garntyper, og derfor gik helt i stå med strikkeprojektet, var fokus denne gang at finde en bunke garn af nogenlunde samme kvalitet.
Det lykkedes. Jeg fandt to poser fuld af små rester Rowan Lambswool fra en Kaffe Fasset trøje min bedstemor i sin tid strikkede til min bedstefar. Faktisk netop den trøje der ligger på bordet på billedet af min bedstemor og mig på forsiden af PaaPinden. Alle disse minder om en svunden tid.
Blot det at stikke hovedet ned i posen var en oplevelse i sig selv. Den duftede jo stadig af min bedstemor og bedstefars hjem. Et hjem som jeg husker så godt, men ikke længere kan besøge, da min bedstemor gik bort i 2009 og min bedstefar nu er flyttet i noget mindre. Jeg fik næsten lyst til at forsegle posen igen blot for at bevare duften til tid og evighed. Den idé droppede jeg dog hurtigt.
Livet går videre, og det skal vi også. Jeg er sikker på, at min bedstemor vil sætte stor pris på, at alle hendes rester bliver anvendt. Så nu er de på vej ind i et fint dominotæppe, der skal ligge i sofaen. Så kan jeg også her mindes hende.
For at få nok garn og samtidig tilføje lidt klare farver til tæppet, har jeg suppleret op med nogle af de mange uldbunker jeg har fra min mor. Det tegner sig til at blive godt.
Seneste kommentarer