Fiberfest i Ry

I næste weekend skal jeg til Fiberfest i Ry, hvor jeg i cafeen skal lave demoer af timeglashælen og möbiusopslaget. Vil du deltage, så vil det til timeglashælen være en fordel, hvis du medbringer en sok der er klar til hæl. En lille babysok er rigeligt. Det er dog også muligt blot at slå lidt masker op og teste på dem. Til möbiusopslaget skal medbringes en rundpind på minimum 100 cm og garn.

Ud over at lave demo skal jeg også deltage i en workshop, hvor jeg for første gang skal prøve at spinde med håndten - min mor har allerede været i sine gemmer for at finde hendes gamle håndten frem - og jeg glæder mig.

Kunne jeg dog bare finde tid til alt det jeg gerne vil have gang i. Der står også en rokke hos min far og venter på mig. Det er vist kun godt, at min kære storesøster overtog al kniplegrejet fra min bedstemor, ellers ville jeg bare have endnu et projekt, der samler støv i hjørnet, mens jeg venter på at finde noget af al den tid, jeg ikke har...

Thumbnail

Kommentarer

Arrgghh - har været 'næsten'i Ry idag (Skanderborg/Brædstrup) -bor ellers nord for Aalborg og har ikke mulighed for en tur sydpå igen i weekenden :(

Virkelig dårlig timing. Det lyder ellers spændende og ville gerne ha set de ting du viser. God fornøjelse

Eeeeij hvor lyder det bare godt!!! Og jeg bor faktisk ikke særlig langt fra Ry, så hvis jeg har overskud til det, kan du godt regne med at se mig til timeglas-undervisning  :)

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Søger du en specifik strikketeknik, så prøv søgefunktionen.