Fandt du ikke hvad du søgte? Prøv her :
Ja, her hjemme er yngstebarnets yndlingsdyr helt klart giraffen. Jeg overdriver vist kun svagt, hvis jeg siger, at Madagaskar (filmen) har kørt i omegnen af 5.380.629 gange på vores dvd-afspiller. Og hvad er så mere nærliggende end at strikke en giraf til tøsen, når nu jeg elsker at strikke.
Opskriften er fundet [her].
På det sidste har jeg til min store skræk og rædsel observeret, at trådene der holder min garnvinde sammen begyndt at evaporere. Da det igen i dag resulterede i en knækket snor, måtte jeg i gang før katastrofen indtraf af sig selv.
Madsnoren blev hevet ud af køkkenskuffen og et pillearbejde gik i gang. Manden foreslog kort, at jeg fjernede alle trådene på en gang og derefter trådede samtlige dele på en gang! Tanken er måske god nok... men forestil dig lige, hvilket puslespil du ville sidde med, alle dele der krydser ind og ud mellem hinanden. Nej tak.
Så lykkedes det alligevel manden at få mig igang med den længe ventede trøje. Ikke at der er tid hertil blandt julegaverne, men når man får et krydsnøgleapparat i fødselsdagsgave, så kan man vist ikke rigtig tillade sig andet. Her min første garnnøgle vundet på et krydsnøgleapparat. Den løber som smør - jeg glæder mig usigeligt til at afprøve den på noget tyndere garn.
Hvad man dog falder over på sin vej. Her et lille bløddyr der bare måtte prøves. En mindre stak er undervejs. Se mønsteret [her].
Mine indlæg kan måske synes kortfattede i denne tid. Det skyldes selvfølgelig, at det er julegavetid og produktionen er i gang. Men selv om indlæggende kan være korte, så kan strikkeprøverne godt være lange.
Dette stykke måtte jeg bare strikke. Mit første stykke bikubestrik (vævestrik). Pt. forsøger jeg at knække koden, så jeg kan strikke samme mønster rundt med en glidende overgang, men jeg er ikke kommet så langt. Ligger du inde med svaret, så send mig endelig en mail.
En trøje har manden bestilt...
Kommer jeg mon nogensinde i gang? Mønsteret er omsider fundet, men jeg mangler alle beregningerne og så lige det der sidste lille skridt - at komme i gang. Det er ikke let med alle de julegaver som presser sig på. En avanceret strikkeprøve er dog strikket for at prøve mønsteret af.
Trøjen mangler nu kun afslutning ved ærmerne og hæftning af ender. Jeg glæder mig til at se det færdige resultat, men jeg går hele tiden i stå på grund af julegaver der skal strikkes, og strikkevideoer der skal optages undervejs. Her et par detaljebilleder:
Mere følger...
Det første år er gået, og mangt og meget er nået.
Det er nu et år siden, at jeg startede PaaPinden.dk op. Jeg havde vist ikke regnet med, at jeg ville være nået så langt her et år senere, men slippe det kan jeg ikke.
Jeg har en hel bunke af ideer til nye sider liggende, så vent I bare. Kommer tid kommer råd.
Pt. ligger jeg i flytterod, så her bliver ikke produceret meget strik, men da jeg jo render rundt og rydder op, smider ud og pakker ned, har jeg fået samlet alle mine noter om den hersens stribede cardigan i én bunke. Og det er ikke blevet til så lidt:
Som I ser benytter jeg mig af alt hvad der er i nærheden af papir. Og hertil skal så endda tilføjes et excel-ark med noter og beregninger.
Når jeg engang får min egen have - min helt egen have
så vil jeg plante en broget spidsløn
Min bedstemor og bedstefar har en i deres have - deres helt egen have
og jeg kan love jer den er køn
Og her lidt billeder fra resultatet af min vandretur med to tøser i dag. Vi går i øjeblikket og samler blade, mens jeg drømmer om alle de smukke træer, der engang skal være i min have.
Efteråret er intet mindre end smukt.
Indtil for ganske nylig troede jeg, at valnødder var eksotiske nødder. Men lur mig om ikke de falder ned fra himlen på de hjemlige breddegrader. Og så endda lige på vores vej. Til stor begejstring samlede min mellemste datter og jeg alle de valnødder vi kunne finde.
Lidt tid blev der også til strikketøjet. Jeg er nu igang med en cardigan, strikket ud fra et hav af ideer i mit hovede. En del optrevling er allerede sket, men det lysner nu, efter jeg igen måtte hive lommeregneren frem.
Endelig, endelig, endelig. Efter min femogtyvendetusinde knappejagt, blev knapperne endelig fundet i en symaskine-shop på strøget i Århus, og så endda stærkt nedsat - jubii.
Først da jeg for et par dage siden begyndte at montere knapperne, gik det dog op for mig, hvor tunge de er. Men resultatet er dog alligevel fuldt ud tilfredsstillende.
Her en færdig Forecast.
Og jeg må næsten fælde en lille tåre! Mon ikke jeg strikker en ny en dag? Hvem ved?
Men ak. Nok er jeg færdig med at strikke, men jeg mangler jo stadig opspændingen! Nå fiskesnøre er indkøbt og ligeledes er et hold ekstralange knappenåle, så mangler jeg bare modet til at komme igang. Pt. ser sjalet således ud:
Og forresten, så har jeg nu fundet knapper til min [Forecast]. ![]()
Advarsel: Brokkeindlæg
![]()
Ja selve trøjen blev jo praktisk talt færdig på 14 dage, men da jeg så kom til knappeindkøb, så opstod mine problemer. Jeg bestilte knapper hos Habby World i England – og det skulle jeg mildest talt ikke have gjort. Mage til dårlig betjening skal man da lede længe efter!
Mine knapper kom efter et par dage, men, men, men…
Det var ikke de knapper jeg bestilte, og det var ikke det antal jeg bestilte (bestilte 12 men fik 8?). Jeg kontaktede shoppen, og fik af vide at jeg skulle sende knapperne retur på egen regning?! Som kompensation ville de så sende mig 20 knapper i stedet for 12??
Hmm tænkte jeg – jeg havde jo ikke brug for de ekstra knapper, men nu hvor de jo alligevel tilbød mig 8 gratis nye knapper (til samme pris som de fejlsendte) som kompensation, hvorfor så ikke blot sende mig de 12 bestilte knapper og lade de 8 fejlsendte knapper være kompensationen? Således ville jeg blive friholdt for ekstraudgifter, når nu fejlleverancen jo ikke var min fejl. Jeg forelagde dem mit forslag og argumenterede med, at løsningen ville koste dem det samme, men at jeg så ville være friholdt ekstraudgifter i forbindelse med deres fejlleverance.
Det var så absolut ikke et kærkomment forslag hos Habby World. Nej, for det kostede jo også ham penge, var beskeden?? Nå – OG? Det var jo ligesom ikke mig der sendte de forkerte knapper!! Så hvad var ideen i at jeg skulle afholde ekstraudgifter? Gal i skralden blev jeg sgu – ja undskyld mig. Og så blev jeg altså nødt til at finde ud af om jeg havde ret med hensyn til returporto eller ej.
Og ja – ifølge European Consumer Centre Denmark (forbrugerstyrelsens EU-kontor) så er det sælger, der skal afholde den slags udgifter. Og sådan er reglerne for øvrigt over alt i Europa. Og nyttig information her: ECC har ikke en bagatelgrænse for deres sager, så uafhængigt af hvad dit købt har kostet, så er de villige til at tage sagen op på tværs af grænserne (de har kontorer i hele EU).
Nå, jeg forelagde oplysningerne til Habby World og bad om en løsning. Han foreslog at refundere en del af handlen i stedet, men da jeg jo for hunne havde brug for de knapper (havde brugt en hel aften på nettet for at finde dem) afslog jeg tilbuddet og bad om mine knapper. Og hvad gjorde manden så? På trods af mit ønske om at færdiggøre handlen og uden overhovedet at nå til enighed refunderer han knappernes pris og en lille del af fragtomkostningerne??
Jeg var sgu mildest talt gal i skralden. Hold k. hvor en dårlig service! Jeg bad jo bare om at afslutte handlen på en måde, hvor det ikke ville koste ham mere end han allerede havde tilbudt. Men nej – det var ikke en løsning. Behøves jeg at sige at jeg så absolut aldrig vil anbefale den shop til nogle – OVERHOVEDET?
Jeg orkede sgu ikke at tage sagen op hos ECC, selv om jeg måske nok burde, for de fremtidige kunders skyld. Men nu er I i det mindste advaret…
Og hvor efterlader hele miseren så mig? Her – uden knapper til min Forecast
.
Og nu skal jeg oveni på jagt igen, og betale fragt en gang til – arghhhh
.
Så blev Forecast'en færdig. De sidste ender mangler at blive hæftet, men afventer knapperne som er i posten. Billeder følger...
Ja, åbenbart...
Hvis bare iveren er stor nok, og det var den så her.
Men noget skuffet blev jeg da, da jeg kom igang. Denne fine sag som jo primært består af retstrik, er slet ikke så fuld at retmasker som jeg troede. Nej opskriften er nemlig opbygget således, at man sidder og strikker vrangmasker 95 % af tiden.
Til at begynde med tænkte jeg - hmm mon ikke der er en ide med det her? Mon ikke det bare er fordi man senere lige starter op i modsat side og så har det hele løst sig? Men nej måtte jeg sande. Det ville jo slet ikke fungere med dette mønster, for så skulle man jo pludselig lave bobler fra vrangsiden og det går jo ikke.
Jeg skulle have fulgt min intuition og forskudt retrillerne en enkelt række helt oppe ved kraven. Havde jeg dog bare gjort dette, så var jeg sluppet for alle de vrangmasker. Men hva', nu bliver jeg jo bare endnu hurtigere til vrangmasker...
Op på hesten!
De sidste par uger har jeg gået og forelsket mig dybt i denne her [Forecast cardigan]. Se den oprindelige opskrift [her]. Garnet er bestilt, strikkeprøven er strikket og jeg er intet mindre end elektrisk efter at komme i gang. Kraven er påbegyndt og strikkeopskriften er printet ud, klar til at blive mishandlet.
Men - ohh ak ohh ve
Så sker det som bare slet ikke må ske. Da jeg skal sætte noget vand over til kog her til aften, børster jeg lige den glaskeramiske kogeplade af med min håndflade. Her har jeg så bare ikke lige taget højde for at min kære husbond just har taget gryderetten af blusset. Genial som jeg er, sørgede jeg for en god flad hånd til at børste med, så nu sidder jeg på fjerde time med venstre hånd fordybet i et vandbad. Hele håndfladen er hævet op og brænder stadig.
Afsindigt ondt gør det, og strikketøjet - det kommer nok til at vente et par dage eller ti...
Og en strikkebloggers mareridt må så være at løfte hånden fra vandbadet trods smerterne, blot for at tage et billede af skaderne.
Hvis du tager din flade hånd og kører den henover en overtegnet kridttavle, så ved du sådan cirka, hvor jeg har brændt mig. Mon ikke jeg kommer til at drømme om at strikke i den næste tid?!
Langsomt skred arbejdet frem.
I begyndelsen bandede jeg over, at jeg overhovedet var gået i gang, for mage til ensformigt arbejde tror jeg endnu ikke jeg har haft gang i. Jeg var et godt stykke oppe før jeg havde memoreret mønsterrapporterne omkring bunden af bladene, og endnu længere tid skulle der gå inden jeg kunne huske de små variationer i kanten. Jeg kigger stadig med på mønsterrapporten af og til, om ikke andet, så bare for at mærke af, hvor mange rækker jeg har strikket.
Pludselig tog arbejdet fart.
Med farten kom også spørgsmålet om længden og pludselig kunne jeg mærke [den lovede strikkeprøve] bide mig i hælen. Igang måtte jeg, og i min iver glemte jeg da lige en nogenlunde ok baggrund, så her får I opspænding på flyttekasse.
Ohh at spænde op.
Det er første gang jeg prøver at spænde strik op, så grundig som jeg er, har jeg læst side op og side ned på nettet om at spænde strikketøj op før jeg gik igang. Selvfølgelig kunne jeg heller ikke lige lade være med at ringe til min kære mor for lige at høre hendes syn på sagen, og ligeledes spurgte jeg min bedstemor til råds inden jeg gik i gang. Men så var jeg også nogenlunde sikker i min sag, da jeg dyppede prøven i vandbadet.
Jeg er dog endnu ikke helt sikker på, hvordan jeg skal gøre når jeg om kort tid står med to meter strik der skal spændes op. Jeg har svært ved at forestille mig, at et par knappenåle kan holde til det træk de vil blive udsat for når linen spændes op. Papkassen her fungerede fantastisk til at holde nålene i spænd. Men til to meter strik rækker en papkasse ikke. Min tanke er at benytte vores ekstra madras, men hvordan for man så nålene til at holde. Ja der er jo ikke andet for end at lade det komme an på en prøve...
Så er vi i fuld gang med at pakke hjemmet ned, da en længe ventet flytning står for døren. Her hvad jeg fandt godt gemt væk i en bogreol. Mon ikke en lille pige har været på spil? Der kom i hvert fald et lusket smil frem, da den blev vist frem i familien.
Ja dette handler måske ikke så meget om strik, men nærmere hvordan du hurtigt opdaterer dig med nyheder fra min strikkeside. Efter opfordring fra en veninde fik jeg endelig sat mig ind i, hvad feeds er og hvordan jeg selv laver dem, så nu er de her.
Men hvad er feeds så?
Hvis du bruger internettet flittigt og gerne vil kunne holde dig opdateret med alle dine yndlingssites hurtigt og let, er det en god ide at abonnere på feeds de steder hvor det tilbydes. Man kan betragte feeds som små pressemeddelelser der sendes ud fra de enkelte sider. Ved at abonnere på feeds får du besked hver gang der er nyheder på dine favoritsider. Således kan du ved hjælp af en feedreader (nyhedslæser) holde dig opdateret med alle dine yndlingssider på en gang.
For at abonnere på feeds fra min side skal du klikke på RSS-ikonet
.
Da jeg stadig er helt ny i dette univers, vil der måske kunne være lidt opstartsvanskeligheder.
Et projekt er undervejs. Ragna har forelsket sig i små dukker og hvad er så mere nærliggende end at mor her må igang med pindene. Dukken er langt fra færdig, men dog allerede kysseklar.
Og her kommer så en opdatering omhandlende uldsjalet, men først en forsinket rettelse fra moderen min:
Garnet stammer rigtignok fra vore egne Rygja-får. Men jeg må desværre fortælle at det er spundet på Læsø. Dengang kunne man sende sin uld til et uldspinderi på Læsø og få ulden hjem som garn. Sikkert ikke ens egen uld, men dog noget der mindede oms ens eget.
Jeg tror ikke uldspinderiet eksisterer mere. Men jeg brugte meget af vores garn til at væve med. Plaider for eksempel.
Synd at der ikke er mere af det. Spørger lige en sidste mulighed om der skulle ligge noget der (Inger).
Og tro det eller ej - Inger havde stadig det omtrent tredive år gamle garn fra min mor liggende og endda mere end rigeligt til at færdiggøre uldsjalet. Og som om det ikke var nok, så havde hun en hel sæk af andre farver også fra min mor, som jeg da lige kunne få med.
Og som om det ikke var heldigt nok i sig selv, så var jeg også lige præcis på en spontan weekendtur til Toustrup lige i nærheden af Ry i anledning af min mellemste datters fem års fødselsdag, just som Inger vendte hjem fra sommerhus. Så manden min kunne køre ud og hente garn. Har man lov at være mere heldig.
Her er hvad manden bragte hjem - og må jeg sende de varmeste hilsner til min mors kære veninde, Inger i Ry. Garn, garn og atter garn.
Og ej at forglemme
Ja godt nok er billederne gamle, men jeg har først i weekenden fået hæftet enderne på begge strømperne, så nu måtte det være nu eller aldrig. Jeg har taget billederne for at vise hvad jeg mener, når jeg skriver, at jeg strikker strømperne fra tåen og op.
Først slås op med [usynligt opslag], og herefter strikkes første del af tåen som en lille trapez-form ved hjælp af [venderækker]. Trapezformen opnås ved at strikke en maske mindre pr. gang.
Dernæst strikkes der igen venderækker, hvor der strikkes en maske mere pr. gang og således formes tåen.
Herefter sættes maskerne fra det usynlige opslag på pinden og der strikkes rundt. Her på en rundpind, da jeg jo altid strikker med [den magiske løkke].
Herefter strikkes kilen ved at der tages ud i begge sider på hver anden pind.
Og herefter sluttede fotosessionen. Til hælen blev strikket et par venderækker og herefter blev hælflappen strikket ved at strikke frem og tilbage over de nederste masker, mens der i hver side blev strikket en maske sammen med kilens næststående maske inden vending.
Resultatet kan ses i det forrige indlæg.
Ja nu blev jo lidt hooked på det hersens strømpestrik, så der blev derfor hurtigt bestilt strømpegarn hjem.
For samtidigt at få en ny udfordring har jeg valgt en opskrift, hvor jeg skulle starte ved tåen og derefter strikke opad. Det krævede så lige, at jeg mestrede en ny teknik, nemlig usynligt opslag. Teknikken var hurtigt lært og mon ikke jeg snart laver en instruktionsvideo til strikkeguiden (og så kom den).
Ideen med at starte med usynligt opslag er ret genial, men kræver at man mestrer både oplag og venderækker. Til gengæld får man en nydelig tå i sin sok.
Her en masse billeder af første sok - som desværre pt. er missing in action.
Opskrift på sokken er frit tilgængelig og kan findes her [Twisted firestarter]
Et lille visit til Jylland i weekenden har bragt masser billeder med hjem. Som sædvanligt fik jeg først fat i kameraet sidste dag, men så blev der også knipset løs. Så nu må I trækkes med lidt skøn forårsstemning fra bofællesskabet [Toustrup Mark], hvor min søster og de ungarske uldsvin bor.
Billederne bringer masser af minder frem, da jeg selv legede her i gården som lille.
Solen bragede løs hele weekenden, ungerne råhyggede, moster plantede, onkel fik kridtet og tjæret hestestalden, jeg strikkede og lavede i fællesskab med manden min, så lidt som overhovedet muligt.
I vores dovenskab dristede vi os til at gå en lille tur om til de ungarske uldsvin. Og ja - svin er det, selv om de har noget af en manke med sig. Et par billeder er her på sin plads.
Et lille minde bringer svinene også med sig. Som lille boede min familie og jeg på Toustrup Mark. En dag fik vi vildsvin i en fin indhegning med et fint lille grisehus i midten af indhegningen. En lille flok unger og jeg skulle selvfølgelig se om vi kunne komme op på taget af grisehuset, mens vildsvinene stod i den anden ende af indhegningen. Og ja - det kunne vi da godt - men kunne vi så komme ned igen? Nej, for nu stod alle svinene omkring grisehuset op gloede op på os. Jeg husker, at vi var meget små da vores kære forældre fandt os på toppen af taget.
Ja så må vi tilbage til det bloggen omhandler - mine strikkeprojekter. Her mit nyeste projekt. Et smukt smukt sjal fundet på knitty.com. Det er mit første rigtige hulmaske-sjal, så jeg er en novice på området.
Til formålet har jeg kastet mig over noget uldgarn, jeg har fået fra min kære mor. Garnet skulle være fra vores egne får (i en svunden tid), håndspundet af min egen mor. Meget apropos mindes jeg rokkens gang i Lillegården på Toustrup Mark.
Inden opstart vejede jeg af for sikre mig at der skulle være uld nok - men ak.
Efter at jeg er kommet 3 ½ mønsterrapporter ind i sjalet (pænt langt efter min mening), blev jeg altså for nervøs for udsigterne til eventuel garnmangel senere hen. Skrappere midler måtte derfor tages i brug. En vægt blev opstøvet et sted i Løvegården og strikketøj, strikkepinde og resterende garn blev vejet. Lidt hovedregning set i forhold til det stykke jeg var nået, førte mig frem til at jeg havde garn nok til 8 ud af 13 mønsterrapporter - alt alt for lidt til det resultat jeg ønskede.
Snøft, snøft, snøft. 25-30 år gammelt håndspunden uld af samme type finder jeg nok ikke lige i dette liv, så indtil videre er projektet skrinlagt...
Fææææærdiiiiiig... Det kræver en lille dans ![]()
Striberne vandt - og resultatet er skønt. Nu mangler jeg bare at finde det perfekte fodtøj. Den anden strømpe blev lidt strammere end den første, men hey - nu er jeg også en haj til to-farve-strik. Her billeder i læssevis.
Sokker, sokker og atter sokker...
Med syge børn er det ikke meget, man kan nå at lave. Den ene sygdom overtager den anden herhjemme; blærebetændelse efter forkølelser, løse dræn oveni blærebetændelser, hospitalsindlæggelse efter blærebetændelse, skoldkopper efter hospitalsindlæggelse, opkast efter skoldkopper, og selvfølgelig som altid - snot i lange baner hele vejen igennem. Suk!
Men en ting oplevede jeg da på hospitalet, hvor Ronja var indlagt. Jeg så en tyrkisk kvinde strikke - det har jeg ikke set før. Hun strikkede med garnet om halsen, altså i stedet for at holde garnet med fingrene, så røg det lige rundt om nakken i stedet.
Pudsigt nok skulle der kun gå et par dage før jeg så det igen. Denne gang var det bare på en video, der viser hvordan peruvianske mænd strikker. Heldigt nok ligger denne frit tilgængeligt så kig her, hvis du vil se, hvordan de gør: 
Og så er jeg da også kommet videre med de norske folkesokker. Jeg var ikke helt tilfreds med hælen, den var for lang og passede ikke til mit temperament, så i stedet tog jeg fat på nummer to. Så nu har jeg to forskellige hæle at sammenligne. Resultatet indtil videre:
Forresten så blev jeg da også lige færdig med disse blebukser. Tog dem med på weekendtur og så gik det ellers kvikt for sig. Øverst på måsen har jeg strikket små hjerter i to-farve-strik, og på benene har jeg efterfølgende broderet store hjerter ind i maskerne. Resultatet er flot, men meget kompakt, hvor der er broderet.
Her et lille billede af charmetrolden i aktion
Så kom den længe frygtede hæl, og forhindringen blev forceret uden de store problemer. Forbløffende let var det faktisk, men ok - nu har jeg også siddet og gransket adskillige sokkeopskrifter i tidernes løb, uden af blive klogere før nu. Det lykkedes mig dog ikke at tage masker op til kilen i den yderste række hvide masker, som opskriften fordrede. Derfor er der ingen hvid kant mellem de store tern og de små tern, - men hvem ser det når klaveret spiller.
Og mens de bli'r længere og længere, nærmer hælen sig med hastige skridt. Mon jeg kan??
Så kunne jeg ikke længere dy mig for at gå i gang. Disse strømper har jeg gået og sukket efter at komme i gang med alt for længe. De er simpelthen underskønne. Jeg kan slet ikke vente med at få dem på. Det er noget af et projekt at give sig i kast med, for hvis jeg skal være ærlig, så har jeg kun strikket to par sokker indtil nu og det har begge været til babyer. Og det ikke med det bedste resultat på hælen. Jeg trøster mig med, at jeg nu er ekspert i venderækker efter at jeg har strikket så mange fine blebukser. Ups jeg blev vist aldrig færdig med det sidste par blebukser - garnet her trak for meget i mig.
Ok så må I hellere se hvad jeg taler om. Toppen af et par norske folkesokker:
Ja nu er jeg endelig ved at være der. Dette skulle meget gerne være de sidste blebukser jeg strikker i denne omgang.
Her et snapt lille foto fra min strikkeplads efter at jeg er startet på arbejde efter endt barsel. De velkendte blå sædehynder fra s-togene pryder baggrunden. Noget anderledes syner min plads på pinden herhjemme, hvorfra denne side udspringer.
Ja først må I altså lige se, hvordan garnet så ud ved ankomst. Det orange er jeg lige blevet færdig med, og det blågrå er jeg lige startet op med.
Og her lidt detaljer af afslutningen på benene. En enkeltrib med et par snoninger. Snoningerne kunne jeg vist godt have udeladt, da de alligevel er godt skjulte i skiftegarnet. Til gengæld fungerer enkeltribben godt, da den holder foldningen godt oppe.
Og endelig de færdige bukser. Lanolisering mangler før de kan tages i brug.
Jeg udvider som en gal her på pinden, men har da lidt på pindene. Her endnu et par blebukser.
Udfordring: [At strikke to ben på en gang]
Besøgstallene er steget fra omtrent 10 unikke besøg pr. dag før jul til omkring 40-50 stykker dagligt. I går og i forgårs toppede det dog med 74 og 98 besøgende og det ser sandelig ud til at fortsætte i dag.
Jeg må indrømme, at jeg er noget benovet. Skønt at se at så mange kan bruge siden.