Gå til hovedindhold

Drejet ret og vrang

Engelsk
Twisted knit and purl stitches

Drejede masker strikkes omkring det bagerste maskeled i stedet for det forreste som ellers. Dette gør at masken drejes inden der strikkes i den. Forskellen mellem en drejet og en almindelig retmaske ses tydeligt på enkeltribben herunder.

Thumbnail

Drejede retmasker i drejet enkeltrib

Thumbnail

Almindelige retmasker i almindelig enkeltrib

Drejet ret og drejet vrang giver synsmæssigt det samme resultat set fra retsiden. Teknikken anvendes i mønstre, hvor man ønsker, at retmaskerne skal være kraftigt markerede, som for eksempel strømperne med de drejede dråber.

Thumbnail

Drejet ret (dr r)

Drejet ret er en retmaske, der strikkes omkring det bagerste maskeled. Masken strikkes således: I stedet for at stikke højre pind ind i masken fra venstre side som normalt, stikkes pinden i stedet ind fra højre side og bagud. Strik derefter ret.

Videoen viser, hvordan du strikker en drejet retmaske.

Drejet vrang (dr vr)

Drejet vrang er en vrangmaske, der strikkes omkring det bagerste maskeled (lænke) således: Før højre pind bagom garnet og masken, og strik vrang omkring bagerste del af masken (lænke) ved at stikke pinden ind i masken fra venstre.

Videoen viser, hvordan du strikker en drejet vrangmaske.

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.