Fandt du ikke hvad du søgte? Prøv her :

Loading
Du er her: Hjem > strikkeskole - at strikke fingerstrik

|

Strikkeskole - at strikke fingerstrik

Oprettet d. 7. november 2011 - sidst opdateret d. 19. december 2011

I denne strikkeskole kan du lære at strikke fingerstrik. Foretrækker du video frem for billeder, så se her: Se strikkevideo .

Ellers er der her en lille billedvejledning i at fingerstrikke. Du kan starte på adskillige måder. Her er hvordan jeg gør:

Fæstn garnet til tommelfingeren, så der er styr på det og før herefter garnet forom pegefinger, bagom langefinger, forom ringefinger og bagom lillefinger.

Før tilbage således: Før garnet forom lillefinger, bagom ringefinger, forom langefinder, bagom pegefinger.

Der er nu garn om alle fingre og garnenden hænger langs håndryggen.

Før garnet løst henover fingrene.

Du kan nu begynde at fingerstrikke.

Masken om pegefingeren føres op over pegefingeren, så den løse garnende nu danner en ny maske.

Forsæt således på de resterende fingre.

Før garnet bagom fingrene og frem igen henover alle fingre. Gentag strikningen af alle fingre.

Du kan nu tage løkken af tommelfingeren, og lade den hænge bag arbejdet. I takt med at du strikker videre hives let i enden og fingerstrikken kommer frem.

Der går et par omgange før det ser fornuftigt ud.

Når du skal slutte af, kan du for at forstærke afslutningen føre garnet dobbelt om hånden på sidste omgang.

Herefter brydes garnet. Garnenden føres gennem de fire masker og der strammes til.

 

Her et blogindlæg om [Fingerstrik og livets store spørgsmål]

Og her en ide til [en halskæde af fingerstrik] eller hvad med [en julekrans af fingerstrik].

 

 

Velkommen til bunden af PaaPinden.dk

Nåede du helt her ned, uden at finde hvad du søgte, så fortvivl ej.
Prøv denne søgefunktion, som søger efter resultater kun på PaaPinden.dk's sider

Loading

Vil du søge efter garn eller andet på hele internettet, kan du anvende denne søgefunktion:

Loading

Er du på Facebook, kan du få opdateringer fra PaaPinden.dk her. Jeg værdsætter alle likes (syntes godt om'er)

Tak for besøget og god strikkelyst

Kom glad tilbage en anden gang

Sidst opdateret: 22-dec-11
Copyright © 2007-2012 PaaPinden.dk