Fandt du ikke hvad du søgte? Prøv her :
Mandag, d. 04. april 2011 || 27 kommentar |
Ja, du læste helt rigtigt. Jeg har strikket bind - som i hygiejnebind. Sådan nogle os kvinder bruger den der tid på måneden ik'.
Det hele begyndte med, at Maria Albertsen og Sidsel Rudolph fra Danmarks Designskole kontaktede mig i begyndelsen af januar. I et INDEX projekt i samarbejde med UNICEF har de lavet et koncept, som handler om, at lave strikkede genanvendelige hygiejnebind til piger i tredjeverdenslande. Gennem projektet Knitting For Education, har de udviklet et Knit Kit, som skal udruste kvinder i tredjeverdenslande med de fornødne remedier til at fremstille deres egne hygiejnebind. Du kan se mere om projektet i denne video.
For at skabe fokus og debat på området herhjemme og biddrage med en synlig kommentar til brug-og-smid-væk-kulturen, har Sidsel og Maria blandt andet taget kontakt til undertegnede, for at se mit bud på et strikket bind anno 2011.
Et Hygiejnebind By PaaPinden.
Sådan en udfordring kan jeg jo ikke takke nej til, så jeg måtte straks i gang. Da jeg jo allerede bruger genanvendelige bleer til min datter, ligger tanken om genanvendelige bind ikke langt fra mit sind. Jeg grublede dog en smule over, hvordan jeg dog skulle få dem tætte, når nu de skulle strikkes. Heldigvis viste det sig, at var der dømt frit spil i forhold til materialer, form, farve etc., så jeg kunne benytte mig af fleece som barriere. Det lettede en del, da fleece kan smides i vaskemaskinen uden bekymringer om at materialet skulle filte, som ved uld. Fleece er da også det materiale, der benyttes til nymodens stofbind, som normalt er syet og ikke strikket.
Her kan I se, hvad jeg er endt op med efter et utal af strikkeprøver.
Her lidt mere info om materialer og form. Opskriften kan findes her [Hygiejnebind by PaaPinden.dk].
Jeg har valgt at benytte bambusgarn, som det øverste lag mod huden. Bambusfibrene er antibakterielle og absorberer væde godt. Garnet lader huden ånde samtidigt med, at det føles det køligt mod kroppen på en varm dag. Da fibrene er antistatiske klæber garnet ikke mod huden. Sidst men ikke mindst filter bambusgarn ikke, som uld ville gøre ved en kogevask i vaskemaskinen.
Under det strikkede bambusgarn, ligger et sugende lag af flonel og et af hampstof (gamle rester fra blesyning). Disse to lag fungerer som sugemateriale.
Som barriere, der skal sikre at intet går igennem, har jeg valgt fleece, der også anvendes som barriere i bleverdenen. Hermed bliver tykkelsen af bindet også minimal.
Formen er som et ganske almindeligt vingebind. Det er dem jeg altid selv har været mest tilfreds med, så det så jeg ingen grund til at ændre på. For at vingerne kan blive så tynde som muligt, består de alene af fleece. Lukningen er lavet med plasttrykknapper.
Farven var lidt tricky. Mine strikkeprøver var i limegrøn, men bare tanken om, hvordan det ville se ud i brug stoppede mig fra at benytte den farve til de færdige bind. I stedet valgte jeg en lilla og en pink, da de harmonerer bedre med formålet.
Den strikkede del er strikket i glatstrik for at få så glat en overflade som muligt. Kanten er i retstrik for at undgå en rullende kant.
Og ja – de skal da prøves. Efter alle de strikkeprøver jeg har været igennem før jeg nåede det endelige resultat, så glæder jeg mig nærmest - hvis man da kan det?!
Min ene søster tror vist jeg er blevet tosset, men det er jeg altså ikke - Jeg har nok nærmere altid været det...
Har sommetider tænkt på hvordan man klarede perioden i gamle dage, da der ikke fandtes engangs-hyggiejnebind :)
Da jeg var helt ung havde bindene en lang hale i begge ender, som kunne fæstnes i et bælte.
Da vi strikkede bind selv på kvindelandet i slutningen af 70'erne var de bare rektangulære og blev siddende af sig selv - de var strikket i retstrikning, de gjorde dem mindre tilbøjelige til at "vandre" i trusserne.
Vingerne er på for at undgå sidelækage. Det foretrækker jeg også på engangsbind. Knapperne er til at knappe underneden. Det er en han i den ene side og en hun i den anden
Altså, hvis de ikke går med trusser er vingerne måske ikke så meget værd?
Mine bind er blot en lille del af projektet. Opgaven lød at designe et bind, som jeg selv synes det skulle se ud, og så var fleece og vinger et must. I hvert fald hvis jeg selv skal bruge dem.
Derfor mit spørgsmål: Er mellemlægsmaterialet (altså flonel og hamp)engangsmaterialer, eller skal det hele bare ha' en kogevask efter brug?
Har du selv fået afprøvet dine færdige bind?I så tilfælde vil en anmeldelse jo være skønt!
Tror du at der bliver mulighed for købe disse bind på et tidspunkt? Altså hvis de virker som de skal? Jeg har nemlig slet ikke tålmodighed til at sy, men vil meget gerne prøve dem!!
Indtil videre har jeg ingen planer om at sælge af dem. Det tager alt for lang tid at lave i forhold til hvad man kan tage for dem.
Så kan rumpETTE og Funkjogging altså godt gå hjem og lægge sig, her kan alle være med.
Jeg må i øvrigt erklære mig enig i farvevalget, har selv stofbind og ja, de farver er de mest praktiske hvis man ikke vil have blespanden skal ligne en oprydning fra et operationsbord
Men superfedt projekt, også fordi vi kan vælge hvilke slags bind vi vil have, men hvor fedt at give kvinder i en anden verden en mulighed for at hjælpe sig selv :)
der er hvis én der ikke har været meget udenfor det ganske danske land?
Jeg glæder mig også til at kunne begynde at bruge dem, og når jeg nu bruger stof på lillepigen herhjemme er det jo et oplagt valg.Og ja alle kan være med her, både med pris osv.
Glædelig jul til jer herinde
det er helt utroligt hvad der er sket de sidste 50 år på det område
Over-Oversize i papirgarn, det man anvender til stolesædeflet
Da jeg købte de første bind (med hale og til bælte, og uden lækagebarriere), blev de udleverede i parfumeriafdelingen, diskret emballerede i en brun papirspose.
De uundgåelige pletter blev klaret ved at lægge trusserne i saltvand inden vask.
Fra min mormor har jeg opskrifter på både syede og strikkede bind. For at få mest muligt sug i de strikkede er de ribbede i enderne og patentstrikkede på midterstykket.