En ny cykelhue

En cykelhue det skal man da have. I hvert fald hvis man cykler med cykelhjelm og her tendens til at fryse om ørerne. Og her duer de almindelige hjemmestrikkede huer ikke, hvis de er strikket med for tykt garn, for så kan cykelhjelmen ikke sidde ordentligt.

Min cykelhue indtil nu har været min norske hue, som er strikket i strømpegarn. Men en tur i vaskemaskinen her først på vintersæsonen afslørede et pænt stort hul i huen. Da den alligevel var for stor og jeg allerede har smidt den ene tilhørende vante væk, så måtte der en ny på pinden.

For at matche mit Nessie tørklæde greb jeg et nøgle Zauberball fra gemmerne og et par rester i grøn og rød og gik i gang. Her er hvad der kom ud af anstrengelserne.

Cykelhue

Et par vanter er også undervejs...

Kommentarer

det er en rigtig dejlig skøn hue når man skal ud på den 2 hjullede du er super dygtig ven er det sådan du vil dele mønstret

Sej hue. Kan man finde opskriften, da jeg har nogle unger der fryser ørene og bruger cykelhjælm, det ville være dejligt

Findes der en opskrift  :D

Profile picture for user KnittingDane
Permalink

Som svar til af jytte poulsen (ikke efterprøvet)

Der er desværre ingen opskrift. Jeg har bare strikket på slump.

Jeg har slået et lige antal masker op og strikket tofarvet enkeltrib det første stykke. Derefter har jeg strikket glatstrik indtil indtagningerne.

Det må blive mit næste projekt

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Søger du en specifik strikketeknik, så prøv søgefunktionen.