Min bog om uld: The Knitter's Book of Wool

amazonamazonSå kom vi til min Knitter's Book of Woolamazon (strikkerens bog om uld). Endnu en fantastisk bog.

Denne gang handler bogen kun om uld, så der er rigelig tid til fordybelse. Bogen går i detaljen med uldfiberens anatomi og uldens forskellige kvaliteter. Et helt kapitel handler om hvordan ulden finder vej fra får til klæde. Bogen er ligesom Knitter's Book of Yarnamazon (læs anmeldelse) opdelt i en nørdedel og en opskriftdel.

Bogens længste kapitel, hvis vi ser bort fra opskriftdelen, handler om de forskellige fåreracer. Her beskrives de enkelte racers særlige kendetegn og deres oprindelse. Der er en samtidig en  faktaboks pr. race med let tilgængelig info om racen. Her oplyses kort om blandt andet filteegenskaber, anvendelse, klassifikation af ulden i mikrometer (microns*), og fiberlængde. Faktaboksen gør bogen nem at bruge som opslagsværk.

Til sidst, inden opskriftdelen, er et kapitel om hvordan du kan kombinere uld med andre garntyper for at opnå specifikke egenskaber. Så elsker du at nørde med uld er dette den perfekte bog.

* Microns = micrometer benyttes til at klassificere uld ud fra diameteren af fiberen. 1 mikrometer svarer til en tusindedel af en millimeter. Et menneskehår er ca. 100 mikrometer. Til sammenligning er merino uld omkring 17-22 mikrometer. Jo mindre diameter jo finere vil ulden være.

Kommentarer

;)

Awesome.

Dejligt med gode bøger. Og hvor findes der mange på engelsk, som er interessante, både med materialer og teknikker. Er lige gået ombord i en med entrelac strik.

med venlig hilsen

Vibeke

Hej Irene.

Har du set den bog (biblioteket kan),der hedder Knitting Nature? Der er nogle efter min ringe mening meget spændende mønstre/teknikker, og designs inspireret af naturens skabelser i både dyre og planterige. Knitting Nature af Norah Gaughan Entrelac - The essential guide to Interlace Knitting af Rosemary Drysdale

Venlig hilsen

Vibeke

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Søger du en specifik strikketeknik, så prøv søgefunktionen.