PaaPinden.dk

Hvorfor strikke? Ja hvorfor egentlig ikke?
  • English
  • Dansk

Mine smarte vanter

Posted by KnittingDane on lør, 2013-03-16 22:33

Sidst vi havde den knugende nattefrost, syntes jeg nok lige, at mine fingervanter blev lidt kolde.

Derudover har jeg også fundet ud af, hvor upraktiske fingervanterne er, når den smarte telefon ringer, og man ikke kan tage den med vanterne på. Hvor smart er det lige?? Og nej silikone på fingerspidsen er ikke en løsning på de fine fingervanter.

I stedet hev jeg et par tykke garnnøgler frem fra gemmerne og gik i gang med et par luffer. Jeg indlagde et hul til pegefingeren i begge vanter, for at undgå at skulle smide vanterne hver gang telefonen ringer udendørs.

Smarte vanter

Vanterne har været i brug længe nu og fungerer efter hensigten.

Men i går fik de lige en overhaling med refleksgarn. Jeg cykler nemlig en hel del og tænker, at en stribe reflekser på håndryggen vil gøre det nemmere for bilerne at se mig i mørket, når jeg giver tegn til, at jeg skal dreje.

Smarte vanter med refleksgarn

Og så mangler vi blot en vinterfrisk tøs her først på foråret.

Vinterfrisk

Kommentarer

Indsendt af Katja den

Stortsmil Fede luffer! Kan man ikke få opdkriften på dem? Eller de ligger måske på siden her et sted?

Tilføj kommentar