Gå til hovedindhold

Ankomst til Sønderborg

Indsendt af KnittingDane ,

Egentlig kan jeg godt lide at flytte - eller i hvert fald kan jeg godt lide processen med at få ryddet op i alt sit habengut, selv om det til tider kan være svært at sende ting videre i deres hverdag. Men sådanne beslutninger skal jo immervæk tages, bare en gang i mellem. Og så er en flytning jo alletiders anledning.

For eksempel har jeg jo ikke rigtig kunne nænne at sende barnevognen videre, trods det at styret knækkede i begyndelsen af juni. I stedet har jeg brugt den som sovested for yngstemusen i stueetagen, da vi ingen seng havde der. Imens gik jeg så og grublede over om den skulle dø helt eller ej.

Da jeg så under oprydningen på loftet fandt min mors gamle dukkevogn, besluttede jeg mig for, at jeg i hvert fald kun måtte tage én af dem med mig. Den gamle fine dukkevognen vandt.

Flytning 02

Og den fine hjemmestrikkede barnevogn blev afmonteret - for betrækket kunne jeg da ikke sådan bare smide ud?!

Flytning 01

Nå men det lykkedes os at pakke færdig. 181 flyttekasser blev det til - en lille slat kan man vist godt påstå. Men så vejer de også maks. 20 kg stykket. Til gengæld tror jeg, at vores vægt nu mangler nye batterier.

Og godt var det vist, at vi blev færdige. Sidste dag i lejligheden bød på opgravning af haven i forbindelse med helhedsplanen med dertilhørende gravemaskiner bankende mod muren.

Flytning 03

Nu er vi så installeret i min mands lille hybel i Sønderborg, mens vi venter på overtagelse af huset. Helt nemt har det ikke været. Et par dage før vi ankom stod der vand i hele lejligheden på grund af skybrud. Et problem som åbenbart er tilbagevendende for lejligheden - det glemte udlejeren bare lige at informere os om inden vi lejede den! Må jeg have lov at sige: :wall:  .

Heldigvis har vi fået os nogle fantastiske overboer, som har hjulpet os igennem vandmasserne. Havde det ikke været for dem, var vi ankommet med 3 børn og flyttelæs til kloakvand i hele hytten. Nok til at jeg havde sat mig til at tude på åben gade. I stedet ankom vi til en lejlighed, hvor skadesservice allerede havde været ude og gøre rent og alle tæpper var vasket. Fantastisk - intet mindre.

Og som om en omgang vand ikke var nok - for et par dage siden var der da lige skybrud igen :gaah:  . Så her var det op kl. 4.30 for at redde alt, hvad vi ikke havde fået afsikret aftenen forinden - og det endda på yngstebarnets fødselsdag. Sikke en måde at stå op på - hun lagde dagen ud med at falde på numsen på det glatte gulv. Stakkels lille mus. Men morgenen endte nu alligevel med at blive hyggelig. Vi endte nemlig med at spise morgenmad hos de søde overboer, mens skadesservice ordnede lejligheden igen.

Flytning 04

Her er dog også sket andre ting. Tøserne er startet i skole, og begyndt at finde nye venner. Og glade er de.

Flytning 05

Og lidt strik bliver det da også til - selv om det er minimalt. Her nydes solen med en kølig pils og lidt strik på Promenaden. De to store var afsat hos et par nye veninder.

Flytning 06

Og nu vil jeg daffe ud i haven og nyde en pils med min kære husbond og overboerne. Mojn.

Kommentarer

Helle Holmboe …

Hjertlig velkommen til det fine Sønderjylland.

Jeg håber, I alle sammen falder godt til.

Skulle du mangle information, du har en fornemmelse af, at en lokal kendt ville vide, må du sige til. Vi flyttede hertil (Egernsund) i 1995.

Venlig hilsen

Helle Holmboe Andersen

Egernsund (15 lm vest for Sønderborg)

fre, 24/08/2012 - 15:34 Permalink
Anja Rick/kulby (SB)

Jamen hej og velkommen Irene + hele familien ;)

Skulle du have brug for hjælp eller bare en kop kaffe, så sig til. Jeg går desværre ledig i øjeblikket, så er hjemme i dagtimerne. Den kolde øl på havnen så nu også helt hyggelig ud...

KH Anja

fre, 24/08/2012 - 15:51 Permalink

hej og velkommen til Sdb!

forhaabentlig finder I ud af at stoppe regnvandhullerne... maaske med noget godt lanolingarn (vandskyende!) ;) ;) :-O

maaske det kunne blive til et strik in naeste gang jeg kommer hjem til Aabenraa!?!?

fre, 24/08/2012 - 16:19 Permalink
Kirsten

Der skal også lyde et hjertelig velkommen til det sønderjydske fra mig. Vi har engang hilst på hinanden i Ry for et års tid siden, men det kan du nok ikke huske :)

Jeg stiller mig også gerne til rådighed med hjælp, hvis du har brug for det.

Hilsen Kirsten Sørensen fra Nybøl, mellem Sønderborg og Gråsten

fre, 24/08/2012 - 16:20 Permalink
Marianne

Hej Irene

Dejligt at læse at I er ankommet - trods vand.

Jeg håber vi fortsat vil få dit strik at se her på boggen og de sønderjyske quinder sætter pris på dit selskab.

Mvh
Marianne

fre, 24/08/2012 - 20:43 Permalink
Profile picture for user KnittingDane
KnittingDane

Tak for alle jeres hilsner. Indtil videre er vi kun blevet modtaget med åbne arme, så det har været en dejlig begyndelse på vores nye liv :)

Kaffe kan jeg altid drikke Anja :D

Og nu vil jeg forberede mig på muligt skybrud i nat

lør, 25/08/2012 - 21:57 Permalink

Hej og velkommen Jeg håber at I bliver glade for at bo i grænselandet.

strikkeglade hilsner

Angelika (lige syd for grænsen)

Når I er flyttet ind i huset og du får tid og overskud til at tage på udflugt, så er du velkommen til at komme på Aktivitetshuset i Flensborg. Der foregår en masse spændende og kreative ting (på dansk!) http://www.aktivitetshuset.de/show.php?id=125

søn, 26/08/2012 - 14:34 Permalink
Vibeke Larsen

Hej Irene

Dejligt at høre at I nu er samlet og er velmodtaget - skybrud til trods. Hvor er det dejligt at høre at I har så gode ovenboer, og at der er så mange, der gerne vil tage imod jer på alle måder. jeg håber I falder rigtig godt til - jeg kan næsten ikke tro andet - og jeg håber, at du stadig vil skrive her på bloggen(er ikke på Fjæs) og delagtiggøre os i dine strikkeprojekter, som er så spændende at følge med i.
Foreløbig må I have en rigtig god eftersommer og så håber jeg, I kommmer godt på plads i det nye hus, når I får nøglen overdraget.

Mange hilsner

Vibeke Larsen

man, 27/08/2012 - 07:07 Permalink
Thorunn Hinrik…

oh du er så heldig! Jeg boede i Sdb i 5 år og da kan du finde super garnbutik som hedder Garnhulen og da finder du også de alla sødeste damer i hele Sønderborg.

Kærlig hilsen og tillykke ;)

tir, 04/09/2012 - 13:12 Permalink

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.